Ingen evidens for effekt af sprogvurdering - men vi drukner i inspirationsmaterialer!

I starten af maj 2023 kom Reformkommissionens rapport "Nye Reformveje 2" med anbefalinger til dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelsesområdet. 24.5.23 udkom to kommentarer, som jeg gerne vil knytte et par ord til med rod i min erfaring som PPR-ansat logopæd.

Obligatorisk sprogtest af 3-årige - kan ressourcerne bruges bedre?

Laila Kjærbæk, som er sprogforsker lektor og ph.d. ved Center for Sprog og Læring på Syddansk Universitet har udgivet dette debatindlæg på Altinget.dk. Laila slår fast, at der ikke er noget, der tyder på at sprogscreening af alle børn kan identificere børn med sproglige vanskeligheder, som får behov for en særlig indsats for at afhjælpe disse vanskeligheder.

I min hverdag oplever jeg, at dagtilbud generelt er gode til at sprogvurdere børn. Til gengæld mangler der systematisk opfølgning på de sprogvurderinger, der bliver lavet. Der mangler en plan for, hvad vi gør, hvis et barn lander i særlig indsats (den røde kategori) eller fokuseret indsats (den gule kategori). Og der mangler især tilbud til de børn, der har det sværest. I mange kommuner tilbyder PPR primært råd og vejledning til forældre og dagtilbudspersonale, og det er ikke altid tilstrækkeligt.

I mange tilfælde kender dagtilbudspersonalet og PPR-logopæden (og sikkert også sundhedsplejersken) de børn der er i risiko for sproglige vanskeligheder fra en ung alder. Sproglige vanskeligheder er til dels arveligt. Ofte er der søskende, der også har haft sproglige vanskeligheder eller forældre som ved, at de selv var sene til at tale eller gik til talepædagog. Så måske kan de særligt udsatte børn opspores på en mindre ressourcekrævende måde.

PPR-logopæder har også en stor viden om, hvordan man kan arbejde med børns sprog i dagtilbudsalderen. Men ofte oplever vi, at der mangler ressourcer i form af tid/voksne i dagtilbud til at arbejde med de anbefalinger vi kommer med. Det får mig til at tænke, om det pædagogiske personales kræfter var bedre brugt på i samarbejde med PPRs logopæder at etablere de tilbud for børn, der har det svært, fremfor at sprogvurdere alle børn.

Inspiration mangler vi tilgengæld ikke!

Audiologopædisk Forenings formand Sahra Mengal har skrevet dette åbne brev som kommentar til Nye Reformveje 2. Sahra har mange gode pointer, men jeg hæfter mig især ved risikoen for at drukne i inspiration. For det er i høj grad en del af min virkelighed som PPR-ansat. Der findes rigtig mange fine inspirationsmaterialer til brug for dagtilbuds arbejde med børns sprog. Vores udfordring er ikke, at vi ikke ved, hvad der er skal til for at styrke børns sprogtilegnelse - vores udfordring er, at der ikke er hænder til at gennemføre de indsatser, vi ved er virksomme. Det gælder både dagtilbudspersonale til at skabe sprogrige miljøer af høj kvalitet og logopæder til at varetage specialiserede indsatser for børn med sproglige vanskeligheder.

Så måske kunne man i stedet fokusere på, hvordan der skabes en struktur i dagtilbud, der fremmer muligheden for at arbejde med de indsatser vi ved er virksomme og hvordan man kan strukturere samarbejdet mellem PPRs logopæder, dagtilbuddets personale og børnenes forældre, så vi opnår det bedst mulige udbytte af vores indsatser.

Henvisninger:

Reformkommusionens rapport:

https://reformkommissionen.dk/udgivelser/nye-reformveje-2/

Lajla Kjærbæks debatindlæg: https://www.altinget.dk/boern/artikel/sprogforsker-obligatorisk-sprogtest-har-ingen-effekt?fbclid=IwAR3rycMUFf3eWL38HUPShWg0NP3H6G8DN0-8YyuRpJk47GMEm2VIknoy9e8'

Sahra Mengals åbne brev:

https://alf.dk/2023/05/23/aabent-brev-om-boerns-sproglige-udvikling/?fbclid=IwAR0L4j25YNGKrxyyB40M9m-XR7psm9jkrWHjtOAMVqp5cxAycGe2hXgw18k