Anne Hammer

Blog

Skyl den understøttende undervisning ud med badevandet

De store regnemaskiner er kommet frem til, at hvis vi skrotter den understøttende undervisning, betyder det, at der bliver frigivet 3800 årsværk. Det allervigtigste ved den øvelse er, at de ikke på mystisk vis forsvinder fra folkeskolen. Ressourcerne skal blive, og de skal bruges der, hvor det giver allermest mening på den enkelte skole.

Anne Hammer Lærer

Offentliggjort søndag 01. marts 2020 - 12:11

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

“Det er spild af tid.” Sådan sagde en elev i 6. klasse til mig, da jeg spurgte ind til deres time med understøttende undervisning. De havde brugt timen sammen med en pædagog og deres mobiltelefoner.

Når jeg hører det, er jeg slet ikke i tvivl om, at der er meget at vinde ved at bruge ressourcerne fra den understøttende undervisning til at sikre mere kvalitet i undervisningen. Eleverne skal have kortere skoledage og flere timer med to lærere. Jo flere lektioner, hvor der er to lærere til stede, jo flere lektioner kan vi undgå, at børn bliver overset.

God undervisning kræver forberedelsestid

Argumentet for at indføre den understøttende undervisning var i sin tid, at det skulle understøtte den faglige undervisning og styrke eleverne personligt. Min understøttende undervisning adskiller sig ikke særligt fra min almindelige, fagspecifikke undervisning. Jeg gør, hvad jeg kan for at gøre den varieret, alsidig, interessant og anvendelsesorienteret, og jeg gør også, hvad jeg kan for at sikre, at jeg understøtter elevernes udvikling, både fagligt, socialt og personligt.

Siden reformen er der blevet 18% færre lærere i den danske folkeskole og det, krydret med lange skoledage, betyder, at jeg som lærer hurtigt har brugt min tid. Jeg oplever, at det er de børn, der har det sværest, både fagligt og socialt, som er pressede af den lange skoledag. De ressourcestærke elever klarer det. Jeg har endnu ikke mødt en lærer, der ikke gør alt for at lave den bedst mulige undervisning - interessant, spændende og som rammer vores forskellige elevtyper.

Ressourcerne kan bruges bedre

Hvis vi skyller den understøttende undervisning ud med badevandet, fordi den alligevel ikke lever op til hensigten, og i stedet bruger ressourcerne til at få mere kvalitet ind i skoledagen, så vil det gavne alle børn i folkeskolen.

Anne Hammer

Jeg er uddannet fra Læreruddannelsen i Aarhus i 2014 og arbejder som folkeskolelærer i Silkeborg Kommune. Mit hjerte banker for en folkeskole, der skaber det gode børne- og lærerliv, og derfor blander jeg mig ofte i debatten. Jeg tror, at tillid til lærerne og deres professionelle dømmekraft er vejen til at sikre en meningsfuld hverdag ude i klasselokalerne.

De timer som bliver brugt på understøttende undervisning skal i stedet bruges på at gøre skoledagen kortere. Det vil give mere fokuserede elever, der er mere motiverede for at lære. Samtidig skal timerne sikre, at børnene kan få flere timer med to lærere i klassen. Det er netop, når vi er to lærere, at vi kan gøre en forskel.

Vores folkeskole har brug for og fortjener et løft. Kortere skoledage, velforberedt undervisning og flere timer med to lærere kommer alle børn til gode og er et skridt i den rigtige retning.