Valg i DLF: Jeg stemmer på den kandidat, jeg er mest uenig med

Jeg har det med uenighed, som Søren Brostrøm har det med sex: Uenighed er godt. Uenighed er sundt. Jeg går ind for uenighed.

Således også efter at have fulgt onlinedebatten i torsdags mellem de fire kandidater til den ledige plads i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. Det var en ganske god debat, for der var uenighed om DLF’s linje i samarbejdet med arbejdsgiverne og om den kommende overenskomst, OK21. Tak til alle kandidaterne og arrangørerne for debatten.

Den kandidat, jeg er mest uenig med, er Pia Henriksen. Hun var imod arbejdstidsaftalen, A20. Jeg var for. Hun er kritisk overfor samarbejdssporet, som er så afgørende i A20. Jeg ser ingen anden vej. Hun vil stemme nej til den kommende overenskomst. Jeg er nok på ja-holdet.

Jeg ved, at det måske lyder temmelig omvendt-agtigt, når jeg nu fortæller, at jeg stemmer på selvsamme Pia Henriksen. For jeg burde da stemme på den kandidat, Lars Holmboe, som jeg er mest enig med, og som jeg i øvrigt har kæmpe respekt for.

Grunden er den simple, at Pia Henriksen, som jeg respekterer ligeså højt, repræsenterer en gruppe lærere, der er kritiske nej-sigere, og som ikke i dag har en stemme i hovedstyrelsen. Lad os huske på, at omkring en tredjedel stemte nej til A20. Det er mange. For demokratiet og fagforeningens sammenhængskrafts skyld vil det nok være meget godt, at de får repræsentation i ledelsen.

Den produktive uenighed

Derudover mener jeg, at det er produktivt med uenighed. Vi ved, at diversitet gør virksomheder bedre. Det giver simpelthen flere forskellige idéer, som udvikler virksomhedernes produkter, hvilket gør, at de klarer sig bedre på markedet. Nok er Danmarks Lærerforening hverken en fabrik eller et konsulentbureau, men jeg er overbevist om, at princippet er det samme: I længden vil beslutningerne blive bedre, hvis der er flere forskellige idéer og modsatrettede synspunkter på banen. Det kan naturligvis give en masse diskussion, men det skal vi ikke være bange for. Vi skal i stedet omfavne det.

Så hvis du har det ligesom mig og tænker, at det vil være fedt, at kritikerne af arbejdstidsaftalen og samarbejdslinjen bliver repræsenteret i hovedstyrelsen, bør du overveje at stemme på Pia Henriksen. Det kan du også gøre, selvom du er uenig med hende.

Skulle det ikke lykkes for Pia Henriksen at blive valgt, har jeg tiltro til de øvrige kandidaters evne til at lytte til de kritiske stemmer. Ellers vil jeg foreslå, at de tager min version af Søren Brostrøms sex-citat til sig og måske endda gør det til deres eget valgsprog: ”Uenighed er godt. Uenighed er sundt. I DLF går vi ind for uenighed.”