Det er amatøragtigt, at vi ikke aner, hvordan vi åbner skolerne for 9.klasse på mandag

Fredag kl. 14.57. Solen skinner, og jeg er næsten klar til at gå på weekend. Jeg burde være glad. Men nej. Faktisk er jeg helt vildt irriteret. For jeg er nemlig klasselærer for en 9.klasse i hovedstadsområdet.

Der var ellers gode nyheder torsdag aften, da Skoledanmark endnu engang kunne gå i fuld breaking: Nu kan 9.klasserne i det sidste af Danmark komme tilbage i skole fra på mandag - blandt andet her i Bagsværd, hvor jeg sidder. Og lige nu aner jeg ikke, hvordan næste uge kommer til at se ud for mine elever.

Så hvorfor være irriteret? Der er i skrivende stund ikke kommet retningslinjer for, hvordan 9. klasserne skal komme tilbage. Vi aner vi ikke engang, hvilke kommuners skoler der overhovedet må lukke eleverne ind. Vi ved bare, at nogle kommuner får lov, mens andre ikke gør.

De glade julemænd og de udsatte teenagere

Det må være skønt som politiker at kunne lukke dørene op efter en forhandling og komme ud som de glade julemænd (og koner): "Se alt det gode, vi gør. Nu genåbner vi for afgangsklasserne!"

Det er skønt og dejligt, men at der ingen retningslinjer er på plads her fredag eftermiddag er ganske enkelt for dårligt. Det er amatøragtigt. Det er uanstændigt. Det er... Ja, du kan sikkert selv fortsætte. Pointen er, at det bare er ekstremt utilfredsstillende ikke at kunne sende eleverne på weekend med besked om, hvordan deres kommende uge vil se ud.

Jeg skal nok komme mig over min irritation, og jeg arbejder gerne i weekenden for at gøre det bedst muligt for min klasse. Så fred være med det. Nej, det, der virkelig skurer i ørene på mig er, at hele Christiansborg kappes om at ville gøre det bedst muligt for de udsatte unge, mens de kommer med denne alt for sene hurra-melding.

Hu-hej-hvor-skal-det-gå-stærkt-løsning

Det er nemlig sådan, at nogle af vores mest udsatte elever - både socialt og dem med psykiske diagnoser - er dem, der kan have det sværest med omskiftelighed. De har brug for stille og roligt og i god tid at blive guidet til, hvad der kommer til at ske. Og det er bare umuligt, når vi ikke får en dyt at vide om hvad, hvornår og hvordan. De har brug for tilvendingstid og hjælp, så deres kom-tilbage-i-skolen-start bliver så tryg som muligt. Med dette hastværk frygter jeg, at en gruppe udsatte elever simpelthen ikke kan overskue at komme tilbage i skolen på mandag. Så de bliver hjemme. For det er for trygt, sikkert og det nye normale.

Hvis man virkelig var interesseret i denne gruppe elevers trivsel, ville man ikke lave sådan en amatøragtig hu-hej-hvor-skal-det-gå-stærkt-løsning. Så ville man ikke melde ud så sent torsdag, så vi ingen retningslinjer har at arbejde med. Nej, så ville man gøre det en uges tid før, så forældre, lærere og pædagoger kan forberede tilbagekomsten ordentligt til gavn for vores mest udsatte unge.

Fredag kl. 15.29. Jeg spurgte lige min leder, om der var kommet retningslinjer. Men nej. Selvfølgelig ikke. Nu går jeg ud i solen.