Grundlov og religionsfrihed

I den seneste tid har omskærelse af drenge og tildækning af kvinder været til stor debat i Danmark. Dette har medført et lovforslag om at udskyde ritualet til man fylder 18 år og et tildækningsforbud pr. 1. august.

Dette er der som sådan intet mærkeligt ved. Staten har også lovgivet om præstevielse af kvinder og vielse af homoseksuelle inden for den evangelisk lutherske tro.

Men hvor lovgivningen, vedr. forholdene i Folkekirken, har virket integrerende for bestemte grupper, må man sige, at ovennævnte forbud i den grad fremstår ekskluderende.

Og hvad betyder det egentlig, at der i vores grundlov står, at vi har religionsfrihed, hvis man som troende alligevel ikke må udføre de ritualer eller traditioner, der følger med?...

Jo, altså – man kan jo hurtigt argumentere for, at den private tro stadig er sikret, og at troende mennesker stadig, i meget stort omfang, har fuld frihed til at leve efter deres religiøse overbevisning. Og faktum er jo også, at man ikke lovgiver på området for at være diskriminerende, men fordi man mener, at det overskrider børns rettigheder og kvinders ligestilling med mænd.

Men skyldes det ikke også en manglende vilje til at acceptere det ’anderledes’?

Personligt opfatter jeg burkaen som enormt kvindeundertrykkende, og det provokerer mig voldsomt, at kvinder i dagens Danmark vælger at trække i en sådan. Men én ting er, hvad jeg synes. Noget helt andet er at lovgive om emnet. Faktisk bryder jeg mig på ingen måde om, at vi, meget snart, vil være et land (ligesom Saudi-Arabien og Iran) hvor politiet har til opgave at kontrollere kvinders påklædning. Jeg havde i stedet ønsket, at man diskuterede signalværdi og konsekvenser for disse kvinder. Eksempelvis at det med en sådan påklædning vil være meget svært – om ikke umuligt – at byde ind på det danske arbejdsmarked.

På samme måde synes jeg også, at omskærelsen bør være frivillig, og noget man tager stilling til, når man fylder 18 år. Men bare fordi jeg synes det, er det ikke nødvendigvis rigtigt at lovgive om det. Ritualet har eksisteret i flere årtusinder, og det er et faktum, at det er en vigtig identitetsmarkør for både jøder og muslimer. Med det i mente, kan man så tillade at forbyde det?

Argumentet går på, at det er et overgreb på drengene.

Lad os kigge lidt indad..

I Danmark har vi en fast forankret drikkekultur! En århundredelang tradition for at drikke alkohol ved hyggelige sammenkomster og festlige lejligheder. Vi ved godt, at der er massevis af børn, der lider under en alkoholiseret mor eller far, og at deres rettigheder gang på gang overtrædes. Vi ved også, at der forekommer biluheld forårsaget af alkohol, hvor mennesker dør. Det mest logiske ville derfor være at forbyde alkohol!.. og det ved vi også aldrig kommer til at ske. Og hvorfor ikke? Fordi alkohol er så stor en del af vores kultur. Vi kan simpelthen ikke undvære den.

Min pointe er blot, at det er supernemt at have alle de rigtige holdninger på andre folks vegne, og man kan altid finde gode argumenter for, hvorfor dén og dén skal straffes og dét og dét skal forbydes. Men spørgsmålet er, hvad man vil opnå, og om man egentlig kan tillade sig at ændre på noget, der har været kulturbærende gennem årtusinder?

Vi behøver ikke være enige… det ville faktisk være lidt kedeligt. Men det kunne være interessant at diskutere, om religionsfriheden er under pres, eller om det er fint, at den bliver sat lidt på plads?