Hvorfor går Sophie Løhde i rødt?

Billedanalyse

Fikse kjoler og frakker i stærk brændende rød har været blandt Sophie Løhdes konfliktgarderobe. Selvfølgelig en farve som klæder hende godt, men også en farve med kraftig signalværdi, når hun mellem fagforeningernes røde faner træder ind i Forligsen. Derfor byder jeg op til billedkunstfaglig dans med en billedanalyse af et fotografi af Bax Lindhardt Rygter om den danske models død er stærkt overdrevne

Billedet er et pressefoto, som stammer fra artiklen ”Rygterne om den danske models død er stærkt overdrevne” i Berlingske tirsdag den 17. april 2018. I forgrunden og i fokus let forskudt mød højre i billedets midte ser man Sophie Løhde i rask trav på vej mod Forligsen. Løhde er fotograferet i total således at man ser hele hendes krop. I hendes højre side er hun tæt efterfulgt af en mand klædt i blåt, som bærer et videokamera på den ene skulder. Kameraet følger ligeledes Løhde. I begge sider flankeres Løhde og kameramand af fagbevægelsens faner og bærerne heraf. Man ser ikke ansigterne på de mange fanebærere, som står skulder ved skulder, da ansigterne enten er uden for billedets komposition eller gemt bag fanerne. Fanebærere, Løhde og kameramand befinder sig på et flisebelagt område, som strækker sig fra forgrund til mellemgrund. Flisernes streger understreger billedets perspektiv med et forsvindningspunkt et sted i baggrunden, hvor en mængde anonyme tilskuere betragter scenen. Tilskuerne er distanceret fra Løhde med en vej, som krydser horisontalt lige over billedets midte. Ved bagerste kant af vejen og på et græsareal bag vejen befinder tilskuerne sig.

Billedet virker trods kraftige linjer, som trekantslinjerne i forsvindingsperspektivet, de vertikale faner, som peger mod himlen, og de horisontale linjer i overgangene mellem fliser, vej og græsareal, meget dynamisk. Det skyldes bl.a. de mange andre linjer, som dominerer billedet. Heriblandt kameraets retning og Løhdes blik, som ikke møder beskueren, men undviger let mod venstre samt de mange retninger, som dannes af fanebærernes kropslige positioner. Kun en enkelt fanebærer lader til, ud fra fodstilling, at være vendt i retning af Løhde.

Rød symbolik

Billedet er hovedsageligt domineret af den røde farve, som ses på de mange faner, på en del af tilskuerne i baggrunden og ikke mindst på Løhdes frakke. Den røde farve er klar og farvestærk og næsten ensartet overalt på billedet. Desuden dominerer den grå farve på den hårde, ufravigelige asfalt og beton, som udgør fliser og vej som fundament i billedet.

Med undtagelse af en enkelt tilskuer i baggrunden, som bevæger sig fra venstre mod højre i midten af billedet, er alle aktører på nær Løhde og kameramanden stationære. Løhde fremstår i fokus, i bevægelse og som den primært handlende i billedet. Kameramanden er ligeledes i bevægelse, men fremstår som en efterfølger frem for en ledende.

Agtpågivenhed og spænding

Hvis man kigger nærmere på Løhde virker hende smil en smule agtpågivende og hendes skuldre virker anspændte. Hun virker bevidst om, at hun er på. Kameramand virker blot fokuseret på opgaven med tunnelsyn gennem kameralinsen, hvorimod fanebærernes fødder og holdning i benene er den eneste indikator for, hvordan de har det. Her gives et udtryk for forskellige grader af træthed, viljestyrke og stille afventen, som også afspejles i tilskuerne i baggrunden.

De dominerende farver i fotoet: rød og grå, er stærk symbolsk ladede. Historisk set har rød både været en farve forbeholdt magthaverne og arbejderklassen, og det er da også i den sammenhæng, farven bruges her: Løhdes røde frakke og de røde faner. Samtidig leder den røde farve tankerne hen mod trafiklysets røde stopfarve, det alarmerende og det krigeriske i farven. I Gyldendals Store Danske beskrives den røde farve bl.a. således:

”Rød er blodets farve (…), men står også for blodbad og krig. Rød står desuden for brændende kærlighed samt alle heftige og lidenskabelige følelser, der kan være udmøntet i (…) revolutionær begejstring”

http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/farvesymbolik

Den blåklædte kameramand følger Løhde - næsten som en skygge. Hvor den røde farve traditionelt sammenkædes med venstrefløjen, leder den blå farve tankerne mod Løhdes egen partifarve, som hun i denne situation har fravalgt.  

Den dominerende grå farve spejles også i dagslysets kvalitet i fotoet. Der er ikke tale om en klar dag med blå himmel, men nærmere en gråvejrsdag. Her ledes tankerne hen på Michael Endes grå tidsrøvere, som omkranser pigen Momo i bogen af samme navn. Den grå farve er trist og deprimerende og vækker minder om kolde betonbyggerier, med økonomi og effektivitet i højsædet frem for sjæl, varme og rummelighed.

Med fotoet har Berlingske uden tvivl villet sende et signal om, at der er noget på spil: kamp og hjerteblod, magt og afmagt.

Dette indlæg er skrevet med billedkunstfaglige briller og et lille drys ironi. Jeg ved godt, at Sophie Løhde også bærer andre farver - eksempelvis gul, men det er jo stof til et helt andet indlæg!