De ukendte spørgsmål

Flickr/ Veronique Debord-Lazaro

Arbejdet med sommerens naturfagsprøver er i gang. Grupper er dannet. Eleverne har trukket deres fællesfaglig fokusområde. Der arbejdes nu med problemstillinger. De fire naturfaglige kompetencer skal i spil. Lærerne fungerer som vejleder, og timerne er til tider kaotiske, men fuld af energi.

Godkendelse af problemstillinger

Eleverne udarbejder en problemstilling, som passer til deres fælles faglige fordybelsesområde. Her er det vigtigt ikke at godkende deres problemstilling for tidligt.

”Det kan anbefales ikke at godkende elevernes naturfaglige problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra fysik/kemi, biologi og geografi for tidligt, da eleverne kan have behov for at justere problemstilling, når de efter et stykke tid har arbejdet med og undersøgt det valgte fordybelsesområde.”

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf18/jan/proevevejledninger/181029-naturfag-faelles-proeve-proevevejledning-fp9.pd

De ukendte spørgsmål

Til prøven skal læreren præsenter eleverne for et antal ukendte spørgsmål. Det er her kernen i dette indlæg er. I de to år, som vi har haft elever til prøve (8 klasser i alt) samt mine censorerfaringer, har de ukendte spørgsmål primært omhandlet faglig viden. Efter snak med læringskonsulenterne på Big Bang og læsning af prøvevejledningen, må jeg jo sande at det er forkert:

”Når eleverne har afleveret, og læreren/lærerne har godkendt elevernes naturfaglige problemstillinger med tilhørende arbejdsspørgsmål, udarbejder læreren/lærerne et antal for eleverne ukendte uddybende spørgsmål, hvoraf et eller flere bør lægge op til undersøgende aktiviteter. De uddybende spørgsmål formuleres i forhold til elevernes naturfaglige problemstilling og inden for opgivelserne af det lodtrukne fællesfaglige fokusområde.

De uddybende spørgsmål skal anvendes under prøven til at synliggøre omfanget af elevernes naturfaglige kompetence i sammenlignelige kontekster med mindre, at det i prøveforløbet bliver aktuelt at stille andre uddybende spørgsmål.

De uddybende spørgsmål kan med fordel formuleres med udgangspunkt i et konkret materiale, som læreren har medbragt, fx en model, en graf, et datasæt, et andet argument, en hypotese eller en anderledes, men sammenlignelig kontekst i forhold til elevernes problemstilling. Problemstillingen kan fx anskues fra en anden synsvinkel, blive undersøgt på en anden måde eller belyst med en anderledes model.

Eksempler på generelle uddybende spørgsmål:

− I har fået udleveret to forskellige modeller, som viser …

- Diskuter fordele og ulemper ved de to modeller.

− Skitsér en undersøgelse på baggrund af følgende hypotese: ...

− Kan I ud fra jeres model opstille en hypotese og skitsere, hvordan den kan undersøges?

− Anvend følgende faglige begreber … til at argumentere for …

− Hvilke konsekvenser kan konklusionen af jeres naturfaglige undersøgelse muligvis have for …?”

file:///C:/Users/mette/Downloads/181029-Naturfag-faelles-proeve-proevevejledning-FP9.pdf

Viden om kompetencerne

Når de ukendte spørgsmål bliver formuleret på denne måde, så skal eleverne ikke have en konkret faglig viden. De skal have viden om kompetencerne. De skal have viden om hypoteser, variabler, instruktive tekster, formål mm til undersøgelseskompetencen. Ligeledes til de andre kompetencer.

Det er denne metaviden til kompetencerne, som eleverne skal lære fra de begynder med naturfag. Vi skal som faggruppe, måske se kompetencerne som ”big ideas in science”.  De fire kompetencer er fælles for naturfag gennem folkeskolen, og den mundtlige prøve er bygget op om kompetencerne. Der ligger en astronomisk opgave for alle naturfagslærer, for at få undervisningen drejet i den retning.

Videndeling 

Hvad gør du selv med de ukendte spørgsmål? Dette kunne være cool, hvis der er nogen som vil dele i kommentarfeltet, hvordan de laver deres ukendte spørgsmål.