Folkeskolens naturfagsrådgiver

Blog

Hvad er det fælles i naturfag?

Er der noget som er fælles i naturfagene – eller er hvert fag bedre tjent med at være sit eget? Bliver kernefagligheden i biologi, geografi og fysik/kemi reduceret til overfladisk tværfaglighed? Og kan man overhovedet undervise tværfagligt, uden at kernefagligheden fra det enkelte fag er på plads?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flickr/ 1 in 7 billion 

Efter at have hørt Jens Dolin med oplægget ”Naturfagenes fællestræk - og deres realisering” på Big Bang, måtte jeg en tur i tænkekammeret.

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

 

Fælles i naturfagene

I folkeskole regi er kompetencerne fælles, dvs. undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetencerne, som strækker sig fra 1. til 9.klasse.

Ud fra disse kompetencer må det fælles i naturfagene bl.a. være forklaringsmodeller, at undersøgelserne er måden at opnå viden på og det fælles sprogbrug.

Naturen er vores genstandsfelt. Ved hjælp af den naturvidenskabelige arbejdsmetode findes viden, som afspejler den verden, vi er en del af. Ny viden erstatter eksisterende viden efterhånden, som videnskaben bliver dygtigere og klogere. Vi arbejder med grundlæggende begreber i fagene.

 

Hønen eller ægget

Hvad kommer først – kernefaglighed eller tværfaglighed? Jeg er af den gamle garde, der absolut er til kernefaglighed og ”mit fag er vigtigst”. Men jeg er (nok) ved at ændre holdning. Der, hvor jeg oplever eleverne lære mest, er til naturfagsmaraton og i de timer, hvor de arbejder tværfagligt. Der er en anden gejst i deres øjne, og de kan pludselig se en mening med at opsøge viden.

Jeg er dog stadig stolt over vores 9.årgang, der kan klassificere celler, fortælle om prokaryote og eukaryote celler samt deres organeller. Men det er ikke den viden, der fører til livsduelighed!!

 

For 25 år siden

Jens Dolin fortalte, at han for nyligt havde mødes med elever, som han havde undervist for 25 år siden. De fortalte, at det, som de kunne huske fra deres undervisning, var de projekter de havde arbejdet med.

Dette udsagn ramte mig som en boomerang. Hvad vil mine elever huske? Hvad vil dine elever huske?

Der er mere livsduelighed i at have en tværfaglig viden om NPK gødnings påvirkning af drikkevand, og de sammenhænge, der har betydning, da en flodbølge ramte et japansk atomkraftværk eller omstillingen fra fossile brændstoffer til bæredygtig energi.

Der skal kernefaglighed til for at kunne opnå denne tværfaglige viden, men lur mig om eleverne ikke er mere motiveret for at opnå denne viden! De skal jo netop bruge deres nyerhvervede kernefaglige viden til at arbejde tværfagligt.

Mit tænkekammer bliver stedet, hvor jeg må revurder min egen didaktik og lærerrolle -  inden jeg efter sommerferien, sammen med min makker, modtager 100 nye håbefulde 7.klasses elever. Jeg vil sørge for, at de om 25 år husker deres naturfagsundervisning – men for hvad?

Se eventuelt Jens Dolins slideshow  https://bigbangkonferencen.dk/sites/default/files/hvad_er_faelles_i_naturfagene_1.pdf