Folkeskolens naturfagsrådgiver

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Blog

Jamen – jeg har læst teksten

Ofte byder vi eleverne dårligt skrevne tekster i naturfag. De skal læse dem uden at kende læseformål og læseteknik. Hvilket kan ende i, at eleverne får afkodet teksten, uden at forstå det faglige indholdet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flickr/ Jesper Sehested

Teksterne i naturfag

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

I disse år oplever eleverne på mange skoler, at naturfagene er blevet tunge læsefag. Den øgede faglighed, som gerne skulle komme fra de fire kompetencer, kommer desværre ofte mest fra tekster. På en del skoler har undersøgelserne trange kår – af forskellige årsager.

Teksterne i naturfag er komprimeret. De indeholder fagbegreber, anderledes sætningsstruktur og genre som eleverne ikke nødvendigvis kender (eller er blevet undervist i).

Reading to learn – light

I denne metoder er formålet ”at undervise i og med svære, faglige eller skønlitterære tekster således at elevernes læseforståelse stilladseres og modelleres mens der læses, og således at alle elevers tekst- og sprogbevidsthed udvikles.”

Det lyder fint – men virker det? JA!

Tager det lang tid at forberede? JA – men ikke i min light udgave…

Egne praksiserfaringer

På 7. årgang arbejder vi med celler. Teksterne er komprimeret og fagbegreberne mange. Ord som prokaryoter, eukaryoter, mitokondrier, grønkorn, cellekerne, organeller, organismer er dem, som er omdrejningspunkterne i sætningerne.

Når jeg griber denne tekst an med eleverne, gør jeg det på følgende måde:

  1. Forforståelse – hvad ved vi om celler
  2. Læringsmål
  3. Genfortælling af hvad teksten handler om
  4. Højt læsning af teksten – en sætning af gangen.
  5. Når sætningen er læst højt, så stiller jeg et spørgsmål til sætningen, dvs. eleverne kan finde svaret i den sætning, som jeg lige har læst højt.
  6. Ordene som er svaret understreges, til senere brug.

Når teksten bliver gennemgået på denne både kan alle i klassen bidrage og svare. Så selvom emnet og teksten er svært, så oplever alle ellever succes.

Eksempel fra dagens tekst.

Jeg læser: ” Man inddeler celler i prokaryoter og eukaryoter.”

Herefter spørg jeg – Hvad inddeler man celler i?

Eleverne er vilde med denne undervisningsform. Jeg bruger den ofte både i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen. Man kunne godt foranlediges til at tro, at de dygtige elever vil begynde at kede sig, men det er ikke tilfældet.

Forberedelse

Hvis man skal skrive spørgsmålene ned til teksten har denne undervisningsmetode ikke gang på jord i folkeskolen. Det tillader forberedelsestiden simpelthen ikke. Men for de naturfagslærere som kender sine tekster og sit faglige stof – kan man bruge denne undervisningsmetode, uden at have skrevet spørgsmålene ned på forhånd. Så mit pip i denne uge er – har du en kompliceret tekst, så prøv denne metode af.

Tilbagemeldinger fra eleverne på 7.årgang

” Vi har lært meget mere, end vi plejer”

” Er timen allerede slut”

” Hvis jeg selv skulle have læst den tekst, så havde jeg bare læst den og ikke forstået noget”

Powered by Labrador CMS