
Folkeskolens naturfagsrådgiver
Blog

Kan ilden brænde ud?
Hvor får læreren næring fra? Hvordan holder vi til de krav, som dagligt stilles til os fra alle sider? Dagens indlæg handler ikke om naturfag, men refleksioner over mit lærerliv – og måske også dit!
Flickr- foto Rod
Da jeg læste Folkeskolen nr.3 blev jeg på en og samme gang provokeret, modløs og refleksiv. Hvad triggede mig? Indholdsfortegnelsen … Efter at have læst, hvad bladet handlede om tænkte jeg, det er der ingen mennesker der kan forholde sig til OK18, bevægelse, kønskriser, nationaletest osv.
Jeg forsøgte at slå det hen, men tankerne har nu forfulgt mig. Jeg skriver dette indlæg, for tænk om der er flere lærere derude med samme tanker som mig.
Krav udefra
Ok 18, arbejdstidsaftaler, strejke, lockout – vi der var med sidst; tja, jeg har ingen kommentarer. Men én tanke vil jeg gerne dele. Min makker (Metin) og jeg har fire 9.klasser til biologi, geografi og fysik/kemi. De knap 100 elever har vi haft sammen siden 7.klasse. (Hvor vi lige skulle forholde os til nye fælles mål og en ny prøveform!). Jeg kan ligge vågen om natten, hvis vi 1.april af den ene eller anden grund ikke skal være hos dem, når de har trukket deres eksamensemne. Og jeg har ikke behov for en lang kommentar om solidaritet og sammenhold. Den ild vores undervisning har indeholdt de sidste 2,5 år skal ikke slukkes, fordi nogle mennesker ikke vil finde en løsning.
Krav til viden om elev
Den viden, vi skal have om elever, er i min optik eksploderet i min tid som lærer. Dagligt forholder læreren sig bl.a. til elever med alskens diagnoser (tak til inklusionen!), modtageklassebørn, traumatiserede elever, børn i sorg – og fra forsiden af Folkeskolen unge med forskellige kønsidentiteter. Hvilke personer er uddannet til at kunne opfylde professionel viden og håndtering af den mangfoldighed blandt elever? Jeg er i hvert fald ikke.
Krav til arbejdsopgaver
Læringsplatforme, elevplaner, nationale test, forældresamarbejde, fælles mål, skills, brobygning, praktik, skolefester, lejrskoler, en ny teknologipakke, møder med sociale myndigheder, bevægelse i undervisningen og alt muligt andet, alt efter skole og klassetrin.
Hvem kan holde til det? Er det meningen med vores job?
Jeg elsker naturfag, og mest af alt elsker jeg at åbne elevernes øjne til den naturvidenskabelige verden. At danne og uddanne dem til en verden fyldt med naturfag. En verden, hvor de kan træffe velkvalificerede valg m.h.t. naturfag – om det handler om valget af konventionelle/ økologiske varer eller uddannelse, så ved jeg, at Metin og jeg har rustet dem til at møde de naturvidenskabelige valg, som verden vil byde dem.
Men selv en passioneret lærer kan brænde ud – pga. krav.
Jeg elsker at undervise, men flammen er til tider ved at brænde ud …