Folkeskolens naturfagsrådgiver
Blog
Limbus
Jeg vil i dette indlæg prøve at skitsere, hvordan dagligdagen ser ud. En dagligdag fyldt med frustrationer, nedgørelse men også ilt fra undervisningen. Endnu engang tænker jeg over hvor mange lærer, der er berørt af situationen – atter engang …
Flickr/ Liyongxi
I mit sidste indlæg skrev jeg en invitation til Sofie Løhde. Hun har ikke været forbi, og det er nok godt. I torsdags var jeg til psykolog, som hjælp på mit arbejdsrelateret stress. Her blev jeg givet en ordre. Mette – du må IKKE lytte, læse eller se nyheder om strjke eller lockout, dit helbred kan ikke holde til det.
Frustrationer og nedgørelse
Jeg prøver at holde mig fra nyhederne, men det er letter sagt end gjort. Hvad der skal ske efter påske fylder jo alt – Facebook, nyhederne, mailboks osv. Stille sidder jeg tilbage med følelsen af endnu engang at blive tromlet – nedgjort og latterliggjort. Hvor længe holder man, som menneske til denne følelse?
Strejke
I Silkeborg kommune – hvor jeg er ansat, er vi udtaget til strejke. Det betyder vel bare, at vi begynder lidt før andre bliver lockoutet. Nej ikke helt – hvis man er naturfagslærer, som glæder sig til årets helt store event, nemlig BIG BANG 2018 i Odense. Den 4/4 er der strejkevarsel, og den 5.-6./4 er der BIG BANG. Vi er som skole afsted 5-6 lærer til et brag af viden, fællesskab, networking og forkælelse. Et oplæg byder vi da også ind med. Så helt personligt ville jeg være helt tosset med en forligskvinde, der udskyder det hele, bare 14 dage …
Ilt fra ugens undervisning
På torsdag tager vi afsted til Naturfagsmaraton med 4 klasser. Denne uges ilt – midt i en oprørt tid – er klart arbejdet med undersøgende 6.klasser, der opfinder, bygger, skaber animationsfilm, programmer og ikke mindst hjælper hinanden, så de er klar til på torsdag. Det handler om fællesskab, at udvikle og højt til loftet. Måske denne uges invitation skulle gå til Michael Ziegler – så han kunne oplev disse kvaliteter !!!
Normale tider
Jeg glæder mig til den dag, hvor der atter er normale tider i vores arbejdsliv. Hvor det, der fylder, er elever og undervisning. Hvor mine blogindlæg kan handle om naturfag. Hvor vores hjerner ikke er på konstant overarbejde. Hvor jeg kan åbne nyhederne eller min mailboks uden, at det påvirker mit helbred.
Den dag, hvor vi er trådt ud af det limbus, hvor man jo befinder sig uden egen skyld, er ophørt.