Folkeskolens naturfagsrådgiver
Blog
Ny naturfagsstrategi
I tirsdags blev regeringens nationale naturfagsstrategi præsenteret. Der er afsat 180 millioner kroner til strategien i årene 2018 til 2024. Regeringens målsætninger er, at flere børn og unge skal interessere sig for naturfag i folkeskolen og vælge ungdomsuddannelser med naturfag.
Flickr/ reflekt
Kort resume af strategien:
En sammenhængende naturvidenskabelig faglighed fra 0-18 år, attraktive lærer- og pædagoguddannelser, et fælles nationalt kompetenceløft af lærere og pædagoger, øget fokus på teknologi og it samt samarbejde mellem skoler og virksomheder.
Det lyder jo godt alt sammen. Der er tænkt store tanker af nogle af Danmarks dygtige stratetikere og naturfagsfolk. Naturfag er jo i disse år det nye sorte. Der er penge fra bl.a. fonde og regeringen til eftervidereuddannelse, udvikling, materialer osv.
Hvordan lykkedes vi?
Det handler om at tænde den naturfaglige gnist i hver enkel elev. Når folk spørg, hvornår jeg lykkedes som naturfagslærer – er mit svar, når de unge mennesker vælger naturfag på deres ungdomsuddannelse, og de kan tage et kvalificeret valg i forhold til livets naturfaglige beslutninger.
Og ja - jeg kender mange naturfagslærere, som lykkedes med at tænde denne gnist hvert år. Men desværre kender jeg også en del elever, hvor gnisten af den ene eller anden grund ikke er blevet tændt. Et er, at de ikke vælger naturfag i deres ungdomsuddannelser, men hvad værre er, så har de heller ikke tilegnet sig viden til, at kunne træffe kvalificeret naturfaglige valg i deres liv. Det er den absolutte fallit erklæring…
Læreruddannelsen
Vi SKAL have fat i læreruddannelserne. Naturfagsmiljøerne SKAL styrkes, og flere SKAL vælge naturvidenskabelige fag i deres læreruddannelse. Undervisningen skal tilrettelægges, så de studerende bliver dygtige fagligt og didaktisk – samt den dimension, som mangler katastrofalt, nemlig den sproglige. For man kan ikke undervise i et fag, hvis man ikke kender fagets sproglige registrer.
Natur & teknologi
Et af de steder, hvor man i min optik skal sætte markante kræfter ind, er i natur og teknologi. Her er den største mulighed for at tænde alle gnisterne, men alt for meget undervisning i n/t varetages af ikke uddannet lærere. Nogle gange går det godt, andre gange bliver det til matematik og rundbold.
Hvert år modtager vi cirka 50 elever på vores skole til 7.årgang. De kommer fra forskellige skole i kommunen, og deres niveau i n/t er SÅ forskelligt. Sammen kommune, samme mål men så langt fra samme vidensniveau. Sjovt nok, så er det altid eleverne fra samme skole, som er de dygtigste!!!
Fremtiden
2024 - lad os håbe at naturfagsstrategien er blevet omsat, og at Danmarks elever er blevet dygtigere til naturfag. Lad os håbe at 180 millioner kroner ikke er blevet brugt til projektledelse, facilitatorer, konsulenter og håbløs eftervideruddannelse. En kæmpe supertanker skal vendes, og endnu engang står læreren med en gigantisk opgave. Der skal udvikles naturfaglige super-tanker i de kommende år – hele vejen igennem uddannelsessystemet.
Nå ja, med den situation vi står i pt må man da håbe, at vi stadig kan rekruttere til læreruddannelsen. For lærermangel kan jo få supertankeren til at sejle baglæns!!!