Blog

Prøverne i dansk – skræmmebilleder eller pejlemærker for god faglig tilrettelæggelse

Mange dansklærere giver udtryk for, at prøverne er en stor stressfaktor i undervisningen, men er det egentlig en fair beskrivelse?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Evalueringsinstitut har for nylig gennemført endnu en undersøgelse, der viser, at mangle lærere – og ikke kun dansklærere – føler sig pressede af de prøver, der ligger for enden af 9. klasse (og måske også i et vist omfang 10. klasse).

På den ene side kan jeg godt forstå det pres, for der hersker en fortælling om, at prøverne har stor bevågenhed, og at det med prøverne er uoverskueligt, svært, uigennemskueligt, omfangsrigt, skiftende etc. Og ja, faget udvikler sig, men det er i takt med det, der foregår uden for skolen og i takt med den forskning i fagets discipliner og kompetencer, der løbende pågår.  Som udgangspunkt er det en god ting, og med den måde vi driver skole på i Danmark, vil den udvikling også indvirke på de prøver, der afslutter skoleforløbet.

Det nyeste nummer af DANSK – medlemsbladet fra Dansklærerforeningen er temaet reviderede  fælles mål, og der er bl. a. fokus på den nye læseplan for dansk. Læseplanen kom i august og er på mange måder en gave til faget. Den er overskuelig, har fokus på praksis og ikke mindst så har den en tydelig rød tråd mellem folkeskolens formål, fagformålet for dansk og det, der skal undervises i – i faget. En af artikeloverskrifterne i DANSK er ”Fra fluebensdidaktik til fagansvar”.  Den overskrift er jeg ret vild med, for den understreger netop den vej, vi bør gå i tilrettelæggelsen af undervisningen og i de materialevalg, vi foretager.

I forhold til prøverne, så bør vi tænke over de gode og nødvendige kompetencer, som de indeholder – og som eleverne har stort brug for i deres videre vej i livet. Det betyder, at vi skal tilrettelægge undervisningen frem mod prøverne ud fra læseplanen og ikke ud fra en skæv fortælling om ”de stressende prøver”.

For den mundtlige prøves vedkommende er nøgleordene overblik, fordybelse og formidling.  Ved den skriftlige prøve er der fokus på skrivesituation, afsender, hensigt og målgruppe. At have arbejdet med – og forberedt sig på - at kunne mestre disse faglige elementer og overvejelser er helt centralt i udskolingen. Og arbejdet her henimod skal foregå som et fortløbende træk fordelt på mindre og overskuelige forløb, hvor eleverne udfordres og stilladseres i de detaljer, der er i fokus i den konkrete sammenhæng. På den måde bliver de efterhånden komfortable med forskellige vinkler, muligheder, hjælpemidler etc.

Det sker ikke ved at gøre prøverne til et skræmmebillede og træne ”afleveringssæt” og ”prøveeksamen”, men ved at vi tilrettelægger motiverende forløb, som vi selv er engagerede i – og som, når prøverne melder sig, giver eleverne overblik, indsigt, valgmuligheder og engagement.

Birgittes danskblog

Dansklærer, danskkonsulent og dansknørd. Forfatter, kursusinstruktør og beskikket censor. Blogger om dansklærerens opgaver og udfordringer og om de afsluttende prøver i dansk.