Blogs

Forældresamarbejdet

Forældresamarbejde, rollen som underviser/opdrager, er vores rolle forandret som lærer? Har vi fået en mere opdragende rolle i sammenspillet med eleven foruden at være underviser? Hvor er vi på vej hen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forældresamarbejde

Det er meget oppe i tiden vedr. forældrerollen. Eleven som ikke vil høre efter, hvad læreren siger. Undervisningen som bliver stoppet pga. af for meget uro. Jeg kender det, og i læsere kender det sikkert også eller hørt om det.

Kikker vi dybere i forhold til opdragelse, hvor meget tid har forældrene med deres børn på hverdage? Børnene kommer i skole, i fritidstilbud og før det i dagtilbud. Foruden forældrene er andre voksne i kontakt til barnet i mange timer i hverdagen.

Rollen som underviser/opdrager

Det får mig til at kikke på den rolle, vi har i folkeskolen. Er vores rolle forandret som lærer? Har vi fået en mere opdragende rolle i sammenspillet med eleven foruden at være underviser?

I hvert tilfælde er rollen som børnehaveklasseleder/lærer de sidste 10-15 år ændret sig gennem samfundsudviklingen.

De sidste 4 år har jeg mødt elever, som har været udfordret på den ene eller anden måde. Det kræver en større indsigt i forældresamarbejdet for at forstå elevens udfordringer foruden at få en særlig relation til eleven.

Det betyder løbende samtaler med forældre om deres barn. Det kræver aftaler mellem skolen og hjemmet, hvor opdragelse kan komme på tale, som kan blive til tydelige forventninger til hjemmet.

Birthe Persson K

Jeg er børnehaveklasseleder i Københavns Kommune. Jeg har været børnehaveklasseleder i 10 år. Det har været lidt af en udvikling i gang de sidste 10 år, som er interessant at betragte. Jeg kan godt lide at undre mig, og jeg håber, at I vil være med til at undre videre sammen med mig.

At finde en balance i mødet med den gode og positive dialog uden at dømme den enkelte forældre men også en balance i vores roller som opdrager i skolen og selve forældre rollen.

Det er ikke en nem balance, da vores rolle skal være professionel, derfor kan vi kun guide og vejlede forældre i opdragelsen.

Er det i sidste ende samfundet, er det forældrenes eget ansvar at opdrage barnet, eller er det en fælles opgave at få barnet helt gennem barndommen?

Jeg synes, det er rigtig svært at svare på, især den måde vort samfund er skuet sammen på, hvor er vi på vej hen?