Praktik under pandemien

På nuværende tidspunkt har mange af de studerende været underlagt pandemiens restriktioner, som har haft konsekvenser for afviklingen af deres undervisningsforløb i klassen, hertil har mange studerende måtte se deres teori blive omsat til online formidling i stedet.

Dette har haft en ærgerlig betydning for udbyttet af den kostbare læring i praktikken for den studerende, som nu har færre ressourcer til starten på arbejdsmarkedet. Pandemiens har påvirket mange praktikforløb blandt de lærerstuderende fra år 2019 frem til år 2021, hvilket har fået mange studerende til at bekymre sig over, om de vil stå dårligere i lyset blandt de kommende lærer i søgen efter jobmuligheder, grundet deres manglende kompetencer fra en online praktik. Ikke kun praktikken har haft en udsat skæbne i løbet af pandemien, men også den lærerstuderendes egen vidensportal, har været indsnævret til zoom-møder i morgenkåber med dårligt wifi.

Fluen på uddannelsesvæggen

Denne blog omfatter et personligt indblik ind i en ”sammensmeltning” af undervisningsproblematikker, bekymringer og forundring, der indtræffer i dagligdagen på læreruddannelsen i Aarhus. De forrige 5. semestre har været underlagt store ændringer grundet coronapandemien, der har haft konsekvenser for afviklingen af praktik, vidensformidling og motivation af læring for mange studerende. Indlæggene vil være præget af et nærbillede ind i nogle af studiets forundrende uddannelsesprocesser, hvor interviews med studerende vil indgå, i et samspil med mine egne refleksioner.

En gnist ved læringen falmede i takt med de mange slukkede ”ansigtsskærme”, der indikerede en manglende motivation for læring, eller blot en undskyldning for ”at deltage - uden at deltage”. Det fraværende sociale ”sikkerhedsnet”, der ellers bar fællesskabet ind i læringsmiljøer, blev erstattet med selvstudier og online studiegrupper.

Frygten for de korte praktikperioder

I forbindelse med mit 6 semester på læreruddannelsen er en masse bekymringer opstået i forbindelse med de kortvarige praktikker på 3x6 uger ud af 4 års uddannelse, hvilket bliver til 18 ugers praktik sammenlagt på henholdsvis 1. år, 2. år og 4. år. Det 3. år foregår udelukkende på studiets skolebænk, hvor en masse teori prøver at arbejde sig ned i langtidshukommelsen.

Læreruddannelsen er blevet tvangsfodret med teori, hvilket skal vidensudvikle og danne de studerende til topkvalificeret undervisere, men mange af de studerende frygter livet på den anden side af uddannelsen. Bekymringer såsom, ”vil jeg kunne håndtere og lede min klasse?”, ”er jobbet overhovedet det ideelle for mig?”, “har jeg ressourcerne til at løse en konflikt?”, er ofte stillede spørgsmål fra de medstuderende på læreruddannelsen på VIA University College i Århus.

Den grundlæggende frygt blandt de studerende bunder i manglende erfaringer fra praktikken, eftersom at tidsrummet i undervisningen deles med 2-3 praktikanter og mange har haft 1-2 praktikforløb under lock-down. Dette har givet en flad fornemmelse af, hvordan ”virkeligheden” som lærer vil være på den anden side af bacheloren, da man sjældent kommer til at stå i klasseværelset med en hjælpende hånd eller for den sags skyld de slukkede skærme.

Flere lærerstuderende har adspurgt, hvorfor at læreruddannelsen ikke er skruet sammen på samme måde som pædagoguddannelsen, hvor den pædagogstuderende tildeles fire praktikforløb med to lange praktikperioder på seks måneder, der ligger på 3. og 5. Semester, og to korte praktikperioder, der er placeret på henholdsvis 2. semester og 7. semester.

Dette giver et langt større udbytte af praktikken, hvortil dybere relationer til elever og medarbejdere kan opbygges, da det ikke er en hurtig ind-og-ud oplevelse som lærernes 6 ugers praktik. Nogle pædagogstuderende bliver også tilbudt en arbejdsstilling efter færdiggørelsen af deres bachelor, hvortil at tilfældet er langt mindre blandt de lærerstuderende.