Blog
Begejstring, motivation og anerkendelse
På Erritsø Fællesskole har de en liste med værdiord, der definerer skolen. Jeg har fået lov til at vælge tre af disse universelle ord og sætte dem til musik, der kan bruges til morgensamling. Målgruppen er mellemtrinnet, men indskoling og udskoling vil også kunne være med.
Motivation: Nogle gange er motivation der helt af sig selv. Nogle gange skal den vækkes. Især om morgenen. Motivation kan nogle gange vækkes med ord, men nogle gange næsten bedre uden ord. Her kan musik være godt! Dette lille stykke ’Morgenstemning’ af suiten Peer Gynt samler tankerne. Først spiller nogle instrumenter en stump af melodien hver for sig. Kan I genkende dem? (Obo og fløjte). Men, det er der allerbedst og mest motiverende, er når vi spiller sammen alle sammen.
https://www.youtube.com/watch?v=-rh8gMvzPw0
Begejstring: Begejstring smitter! Se videoen og mærk hvad rytmer kan. [Vigtig med både billede og lyd!]
(Mambo fra musicalen West Side Story af Leonard Bernstein.)
Anerkendelse: Når man anerkender hinanden, så lytter man til hinanden – lader sig inspirere af hinanden. Man respekterer hinanden, lader den anden tale og tager ind hvad der bliver sagt, selvom man måske er forskellige. Man udviser tillid – og møder tillid.
Lyt og se hvordan engelskhornet (det sorte træinstrument, der ligner en obo) taler med violinen. De spiller ikke det samme, de spiller hver for sig – nogle gange oveni hinanden. Men altid med respekt og anerkendelse.
BONUSINFO 1: Stykket er titelmelodi til filmen Schindlers liste, der handler om nazisten og forretningsmanden Oskar Schindler, der reddede næsten 1.200 jøder fra koncentrationslejrene ved at betale dem fri og lade dem arbejde og leve på hans fabrik. Han anerkendte dem som medmennesker.
BONUSINFO 2: Musikeren, der spiller engelskhorn (den mørkhårede dame) er uddannet musiker, men meget syg af en neurologisk sygdom og kan derfor ikke arbejde. Hendes datter skrev ind til et TV-show og fortalte at moderen drømte om at spille denne solo. Hun anerkendte hende.
https://www.youtube.com/watch?v=YqVRcFQagtI
Samlet playliste:
https://www.youtube.com/playlist?list=PLFIXLEdBP2HdjKv9IVLoTyW5cqOYiU270