Blog

Farvel og goddag

Skolestarten venter lige om hjørnet og på min vej til et nyt skoleår har jeg mødt Susanne, der siger farvel til et helt dansklærerliv og går på pension. Det blev til et lille blogindlæg.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleåret er gået på held og blevet aflløst af en lang sommerferie, og flere vemodige men samtidige berigende farveller, er det blevet til hen over sommeren. Kolleger kommer og går i disse år – dels af personlige, men også arbejdsrelaterede årsager. Jeg oplever, at flere og flere lærere omkring mig fortvivles af deres ”profession” – ja tidligere hed det gerning – og i denne rejse af overvejelser for og imod, når flere og flere til den konklusion, at lærergerningen, mødet mellem mennesker og det magiske i at opnå fornyet indsigt, bare ikke i en systemisk tænkende tid giver mening.

Jeg tænker, at et grundvilkår som dansklærer netop er perioder med fortvivlelse, frustration og søgen efter mening som et led i at blive klogere på sin egen praksis og udvælge det indhold og den form, som imødekommer elevernes ståsted og potentielle dannelsesrejse. Men fortvivlelsen må aldrig blive en afgrund af mål, portaler, vækst og tidspres.

Netop derfor var det så berigende, da jeg sagde farvel til Susanne. Susanne gik side og side med mig – og hvor jeg pakkede ud, klippede, kreerede nye forløb og lavede skema og kalender i hånden til min kommende klasse, ja da rejste Susanne gennem bøger, materialer, noter og minder fra sin tid som dansklærer. Susanne har været dansklærer i en menneskealder og da jeg spurgte hende, hvad hun bedst huskede fra sin dansklærertid, så var det Jørgen Frost der blev nævnt igen og igen.

Dansklærer

På bloggen Dansklærer skriver repræsentanter fra Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.

Principper for god læseundervisning beror først og fremmest på lærerens mestring og styring af læseundervisningen. Ordene, mestring og styring, klinger så rart i mine ører, fordi de netop betoner betydningen af læreren i rummet og ikke mindst lærerens møde med eleverne. Fundamentet for, at vi alle lærer! Så med Susanne og Jørgen Frost i baghovedet drager jeg ud på nye eventyr – og forhåbentlig en erkendelsesrejse af, at den systemiske tænkning er kommet for at blive, men den kan aldrig fungere uden en dansklærer, der brænder, tænker nyt og anderledes og ser, at undervisning er et forfinet ord for det magiske, lærerige møde mellem mennesker.