Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver
Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver
Jeg sætter lys i mit vindue.
D. 4. maj fejres hvert år med lys i vinduerne til minde on Danmarks befrielse i 1945. Det er vigtigt, at vi lærer vores elever, hvorfor vi holder fast i dele af vores historie.
Lysene er blevet symbol på den genvundne frihed, og at man kunne brænde de forhadte mørklægningsgardiner og lade lyset strømme ud fra stuerne igen. Traditionen holdes i hævd af mange danskere stadigvæk, formentlig fordi besættelsen fortsæt er en periode, der interesserer mange. Nogle kan fortsat huske brudstykker fra den aften
Ifølge sociologer lever vi i en tid med aftraditionalisering. Vi glemmer gradvist flere og flere traditioner, og vi tilføjer ikke ret mange nye. En del af vores kulturfag, og for så vidt også dansk, kan være med til at fastholde bevidstheden om, hvorfor traditioner i vid udstrækning bør fastholdes.
Traditioner skaber sammenhæng.
Bag enhver traditioner gemmer sig en historie. Nogle små, andre større. Når det kommer til en tradition som lysene i vinduerne denne lørdag aften, kan det måske være vanskeligt for nogle børn at forstå, hvorfor man skal mindes noget, som ikke engang mor eller far har oplevet, og de er som bekendt megagamle. Børnene skal lære, at en tradition som denne skal holdes, fordi det er en del af vores alle sammens historie, og historien skal vi være sammen om at huske. Hvis ikke børnene lærer traditionerne at kende, vil de langsomt forsvinde, og det vil gå ud over historiebevidstheden på længere sigt. Det ville alt andet lige være synd.
God 4. maj derude.