Blog

Det er vist en ommer! - Trapezer i folkeskolens formelsamling

I forbindelse med et lektionsstudie er det gået op for mig at trapezer nogle steder defineres anderledes end jeg selv har lært det - og undervist det!

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En væsentlig del af et lektionsstudie er det såkaldte "kyozai kenkyuu" - der hvor man studerer eksisterende viden på området.  

Sammen med min gode kollega Mia Jürgensen, var vi netop gået startet på det; i forbindelse med at undersøge, hvordan vi bedre kunne komme til at eksemplificere Van Hieles niveauer i vores undervisning.

Jeg nævner, at jeg altid har haft en forkærlighed for at bruge trapezer i mine eksempler, og hertil spørger Mia, om jeg er klar over at disse kan defineres på flere måder!

De store linjer

Jeg er optaget af indholdet og fagdidaktikken i skolens og læreruddannelsens undervisning. Arbejder på tværs af matematiske og naturvidenskabelige fag. Bloggen beretter om, diskuterer og problematiserer, forhold i skolen og i læreruddannelsen, og særlig forbindelser herimellem. Forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde mellem skolen, læreruddannelsen og universiteterne vil være i indholdet. Og indholdet vil ofte være knyttet til matematikken og naturvidenskaben. Perspektivet er en større sammenhængsforståelse af udviklingsmekanismerne i uddannelsessystemet; i en tid hvor ”eksterne” aktører er stigende optaget af at ”blande sig”. Som forsker i fagdidaktik er jeg en del af det såkaldte ”fedtlag”, der ligger udenom skolens virke. Det kan være tungt at gå rundt med; men er rart at have, når det er svære tider.

Det var jeg så godt nok ikke... jeg var helt sikker på at trapezer er firkanter med (mindst) to parallelle sider. (Den såkaldt inkluderende definition)

Det viser sig imidlertid at nogle kan finde på at definere trapezer som firkanter med netop to parallelle sider...   deriblandt formelsamlingen for folkeskolen s. 37 (https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/voksne/pdf17/okt/171026-matematiske-formler-og-fagord.pdf?la=da) (den såkaldt ekskluderende definition)

Selvfølgelig kan man definere ting som man har lyst til i matematik, men efter min mening er det bare ikke særlig hensigtsmæssigt at bruge den ekskluderende definition, specielt hvor man tænker på elevernes videre progression i matematikken. Jeg har udelukkende set den inkluderende definition brugt i ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.

Den inkluderede definition har også den fordel, at ting man ved om trapezer så også gælder for parallelogrammer, rektangler og kvadrater. Det ligger i tråd med hvorledes man i øvrigt klassificerer geometriske figurer som delmængder af andre figurklasser.

En ekskluderende definition vil også betyde at anden matematik som fx det bestemte integral vil være udefineret for visse værdier. Den ekskluderende definition fremstår altså som et historisk kuriosum, ikke som noget der passer sammen med resten af matematikken i det 21. århundrede. 

Kigger vi på lærerplaner, altså curriculum, lidt ligesom ”Fælles Mål”, anbefales det også i ”Common Core Standards” (Amerikansk National Curriculum) at bruge den inkluderende definition.

Så at have den ekskluderende definition i dansk folkeskole, og tilhørende formelsamling: Det er en ommer!