Blog

SeSam Pilot projektet er i gang!

Forestil dig at have en interesseret kollega fra læreruddannelsen til at drøfte din undervisning med! Hvordan det fungerer, undersøges af 16 lærere og 6 læreruddannere i samarbejde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Billede: SeSam-CLASS workshop – videoudstyr afprøves og aftaler laves. (fra højre: Marianne Juul Jensen, Klaus Rasmussen, Birgitte Kargaard Lytken, Signe Malm, Mette Thaae Vest, Sidsel Katrine Petersen)

Så er der kommet gang i pilotundersøgelsen af SeSam-CLASS og SeSam-LS, der er to bud på hvordan lærere og læreruddannere kan profitere af hinandens perspektiv på matematikundervisningen i skolen. Fælles for de to bud er, at man ser sammen på undervisningen optaget på video.

Og ja: det har allerede givet lidt bøvl at skulle udveksle de videoer, men det er også det en pilotundersøgelse er til for at få styr på!

De store linjer

Jeg er optaget af indholdet og fagdidaktikken i skolens og læreruddannelsens undervisning. Arbejder på tværs af matematiske og naturvidenskabelige fag. Bloggen beretter om, diskuterer og problematiserer, forhold i skolen og i læreruddannelsen, og særlig forbindelser herimellem. Forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde mellem skolen, læreruddannelsen og universiteterne vil være i indholdet. Og indholdet vil ofte være knyttet til matematikken og naturvidenskaben. Perspektivet er en større sammenhængsforståelse af udviklingsmekanismerne i uddannelsessystemet; i en tid hvor ”eksterne” aktører er stigende optaget af at ”blande sig”. Som forsker i fagdidaktik er jeg en del af det såkaldte ”fedtlag”, der ligger udenom skolens virke. Det kan være tungt at gå rundt med; men er rart at have, når det er svære tider.

Et centralt element i SeSam-CLASS er at undervisningen ”scores” efter et amerikansk system, som undervisningen så drøftes ud fra, hvilket er uvant i dansk skolekultur. Derfor gør lærere og læreruddannere meget for at nærme sig fælles forståelser af hvilke handlinger og normer der tillægges positiv betydning i klasserummet. Og ikke mindst hvordan det italesættes!

Centralt i SeSam-LS, der bruger elementer fra japansk lektionsstudie kultur, er udarbejdelsen af en lille skriftlig lektionsplan. Dette er også lidt uvant i DK; dels at tage sig tid, endsige at have lidt tid til at gennemtænke, og nedskrive, blot en enkelt lektion.  Det har derfor været væsentligt at komme nærmere hvordan dette gøres på en overskuelig og tidsøkonomisk måde.

Og ja: Der blev grint godt af mit første forslag til en kort lektionsplan på workshoppen, som nok var lidt urealistisk!

I SeSam-CLASS arbejder: Julie Q. Dyring (Ordrup Skole); Annette Østergaard og Mette Hoening (Skanderup-Hjarup Forbundsskole); Lasse Hollen Nielsen(Klostermarksskolen, Roskilde); Mette Traa Vest (Sakskøbing Skole); Birgitte Kargaard Lytken og Marianne Juul Jensen (Hillerødholmsskolen); sammen med Signe Malm og Sidsel Katrine Pedersen fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

I SeSam-LS arbejder:  Ken Thyssen, Jeanette Schmidt og Majbritt Baraket (Jægerspris Skole); Sanne Lindegaard, Casper Plambech, Peter Bærenholdt, Jeanne Naur (Hillerød Vest Skolen); Helene Bjørn Kjær og Lasse Quist (Trekronerskolen); sammen med Julie Færch og Peter Stege Havsager

SeSam Pilot Projektet støttes af TrygFonden, og løber over dette skoleår, hvorefter det påtænkes at lave et landsdækkende forsøg sammen med mange flere lærere.