Blog
Gratis foredrag: Få styr på din digitale identitet
Tag kontrol over dine digitale fodspor, forstå datatidsalderen og lær digitalt selvforsvar. Lærerstandens Brandforsikring sponsorerer foredrag. Der er stadig et par stykker tilbage i år og flere efter nytår
Er du tilfreds med det første siders svar, når du googler dit navn? Har du sendt frække billeder af dig selv til nogen eller delt nøgenbilleder af andre? Og er du okay med de billeder og den tekst, der kan findes om dig på Internettet og sociale medier?
Børn og unges digitale fodspor bliver dybere og dybere, og det er en god ide at lære, hvad det egentlig vil sige at være et offentligt menneske. For det er vi i samme øjeblik, vi signer op i eget navn på sociale medier. Også selv om nogle sociale medier såsom Facebook, Instagram, SnapChat og andre prøver at bilde os ind, at man kan være privat der. Ens digitale fodspor bliver afgørende for ens fremtidige muligheder.
Pernille Tranberg, der er journalist og dataetisk rådgiver, har arbejdet med privacy (som digitalt betyder ‘kontrol over egne data’) og digitale fodspor i årevis og underviser på skoler landet over, tilbyder et gratis foredrag på grund af et sponsorat fra Lærerstandens Brandforsikring. Hun giver børn/unge og deres forældre/lærere indsigt i, hvorfor og had der skal til for at passe på sin digitale identitet;
- hvad vil det sige at være et offentlig menneske
- hvad betyder det, at vi er i en datatidsalder, hvordan bruges data godt og skidt
- det er individuelt, hvad der er privat, men nogle data er mere følsomme end andre
- hvad kan det have af konsekvenser, hvis man ikke har styr på sine data
- kulturforskelle gør, at fx amerikanske skoler/arbejdspladser ikke synes det, vi synes er ok
- Stalking’øvelse og pause
- hvad er ok at dele, hvad skal man overveje ikke at dele
- værktøjer til at blokerer for cookies/reklamer, til at søge anonymt, til at vælge sin egen lokation, til at chatte unden nogen lytter med og til at tage nogenlunde kontrol over egne data
Oplægget handler ikke så meget om, hvad man må og ikke må, men mere om at forstå, hvad der er smartest for en selv.
Kontakt: Pernille Tranberg, tlf 22 66 99 32 - email: mail@digital-identitet.dk