Blog

Den statsejede elevorganisation, Danske Skoleelever

De Danske Folkeskoleelever har i weekenden deltaget på Danske Skoleelevers generalforsamling, hvor vi havde sendt 3 resolutionsforslag ind, hvor det ene af dem blev forkastet - er Danske Skoleelever statsejet?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De Danske Folkeskoleelever deltog i weekenden på Danske Skoleelevers generalforsamling, i håb om at kunne gøre folkeskolen bedre for flertallet af de elever, som synes at skoledagene er for lange!

Mathias Bach Frederiksen

Mathias Bach Frederiksen er gymnasieelev og stifter og formand for De Danske Folkeskoleelever - en interesse- og elevorganisation, som har til formål at inddrage alle de danske folkeskoleelever i et fællesskab, og gøre folkeskolen til et godt sted at være - for alle.

Da jeg ankom ved generalforsamlingen, havde jeg sendt 3 eksterne resolutionsforslag ind til Danske Skoleelevers sekretariat. Da DSE havde skrevet et længere forslag end os, så blev vores forslag forkastet! De to forslag blev nemlig antaget som at betyde det samme:

Danske Skoleelever vil have at kommunerne skal oppe sig, for at kunne implementere folkeskolereformen ordentligt, mens De Danske Folkeskoleelever vil have, at de lange skoledage skal gøres korte, ved at fjerne den understøttende undervisning, og den obligatoriske lektiecafé.

Da De Danske Folkeskoleelevers nuværende bestyrelse kun består af mig som formand, og som står for alt det praktiske, var det naturligvis kun mig der var med på generalforsamlingen. Da jeg skulle fortælle om vores forslag angående den understøttende undervisning, blev jeg udelukkende mødt med negativitet fra Danske Skoleelevers hovedbestyrelse.

Denne her negativitet vendte sig direkte til et personangreb, hvor dele af DSE's hovedbestyrelse svinede mig til med en flot politisk retorik, så bemærkningerne ikke lød diskriminerende eller onde. Da jeg havde fortalt om et eksternt resolutionsforslag, og gerne ville uddybe elevernes holdninger, blev talerlisten lukket!

Danske Skoleelever pointerede bl.a. at de nye undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter (SFI), som viser at 83% af Danmarks folkeskoleelever der synes at skoledagene er for lange, ikke kunne bruges som argument for at afskaffe de lange skoledage.

En utroligt skuffende generalforsamling fra Danske Skoleelevers side, som selvfølgelig kun bekræfter De Danske Folkeskoleelever i, at staten har en kæmpe indflydelse på Danske Skoleelevers politikker, også selvom de mener, at det er eleverne der fører politikken!