Blog
Farvel folkeskole
Et digt om en normal skoledag i folkeskolen forløber for de fleste elever, der oplever målstyret undervisning.
Slip mig fri som en fugl
ud i den lyse verden,
hvor den sorte sky ikke ligger på lur.
Børnenes øjne græder, når græsset ikke gror
som årene går.
Klumpen i min hals kommer igen,
når den næste opgave i min kikkert titter frem.
Du er drømmens depression,
der kommer og går som din dag drøner frem.
Lad mig komme ud af døren
der hvor jeg kan få frisk luft,
hvor fagligheden ikke følger mig
og hvor fuglens lyd favner mig.
Farvel frarådede folkeskole.
Følg mig aldrig mere i min fritid,
hvor jeg har et frodigt børneliv uden frustrationer.