Blog
Guide: Sådan ødelægger du en folkeskole
Gennem de sidste fem år er folkeskolen blevet destrueret af tiltag, der har sat en stopper for folkeskoleelevernes motivation til at gå i skole. Derfor har jeg lavet et indlæg med fem råd til, hvordan du en dag kan ødelægge folkeskolen yderligere, hvis det er i din interesse.
I 2013 kom DR1 med en dokumentar om den kinesiske folkeskole, der primært er baseret på målstyring, dedikation og ære. En folkeskole der slet ikke kan sættes i kontekst med den danske folkeskole, men som alligevel har formået at skabe forbindelse til Undervisningsministeriets tankegang og løsningsforslag.
Dokumentaren satte gang i ugelange debatter omkring hvorvidt danske folkeskoleelever er for sløsede og dovne i deres prioritering af skole, og satte desuden gang i debatten om de lange skoledage - eller - der kom ihvertfald langt mere brande på bålet efter dokumentarserien om Kinas folkeskoler udkom. Historieløst hvis man spørger mig. Det var sådan man startede på at ødelægge den danske folkeskole. Nemlig ved, at hente inspiration fra andre lande med helt andre regimer og baggrundshistorier, der slet ikke er i relation til Danmarks.
Her har du ihvertfald fire måder hvorpå du kan ødelægge den danske folkeskole, hvis du en dag står indenfor indflydelse:
1: Lange skoledage
De lange skoledage har altid været en skændsel for eleverne. Nok det som man vil kalde et 'opdragelsesanstalt' tiltag, hvorpå folkeskoleelever bliver tvunget til at sidde længere på skolebænken, og hvorpå man lader disse elever befinde sig på skolens grund i alt for mange timer - ja - et tiltag der faktisk bare får den danske folkeskole til at se ud som om at den leverer gode faglighedsresultater, og som får eleverne til at fremstå som elefanter i manegen, selvom elevernes faglighed ikke er steget som man ellers forventede efter folkeskolereformens indtræden.
2: Indfør obligatoriske lektiecaféer og få ingen hjælp
Noget af det mest intetsigende til dato, som den danske folkeskole har været udsat for er lektiecaféen. Mhm, det lyder godt, ikke? Stedet hvor eleverne kan finde ro til at lave lektier, og få hjælp af lærerne på årgangen, så eleverne kan gå hjem helt uden lektier. Men så blev den obligatoriske lektiecafé indført. Det er her at eleverne har mødepligt til at komme og lave lektier. Og hvis ikke disse elever har nogen lektier for, så får de stukket en ny stak papir i hånden, så de ikke forstyrrer de elever der faktisk har lektier for.
Når dem der faktisk har lektier for, så endelig har brug for hjælp, er der ingen hjælp at hente - det er nemlig kun pædagoger der sidder til rådighed på årgangen - og der er kun én pædagog.
Så nu sidder folkeskoleeleverne, indespærret i klasselokalerne, så de kan spilde deres potentielle fritid på at kigge ud af vinduet.
3: Indfør understøttende undervisning og forstå ingenting
Det er her man kan uddybe sig i fag som man har svært ved. Det er her hvor man kan få svar på de spørgsmål, som man ikke lige har fået stillet, men som man egentlig har brug for at få besvaret, så man kan gennemføre pensum. Det er selvfølgelig heller ikke sådan virkeligheden er.
I stedet bliver den understøttende undervisning brugt på 'legetimer', som jo egentlig, ifølge mig, er fint. Så kan eleverne jo for en gang skyld få bevæget sig. Det er bare ikke sådan den understøttende undervisning skal bruges - men hvordan skal den så bruges? Det ved vi faktisk ikke. Lærerne fik nemlig ingen midler til at bruge den understøttende undervisning til noget konstruktivt, så nu bruger eleverne deres potentielle fritid på at lege - på skolens lukkede område.
4: Få inklusion til at se ud som om det gavner
Det lyder godt når politikerne siger at vi skal blande børn med særlige behov med almindelige folkeskoleklasser - ikke? At alle elever skal kunne forenes og, at inklusionseleverne kan føle sig inkluderede i klassefællesskaberne. Jeg forstår godt tankegangen. Især hvis denne tankegang stammer fra en eventyrbog.
I dag er der mange megaklasser i folkeskolen - altså, klasser der overskrider klassekvotienten og dermed overskrider loven. Tænk hvis nu at et barn med ADHD blev sat ind i en sådan klasse, med én lærer til over 30 elever. Jeg har ikke lyst til at se det barns skæbne - men det er desværre virkeligheden.
I dag fungerer inklusionen nemlig som et inkluderende projekt, men faktisk er inklusionsprojektet en skjult besparelse, der i fremtiden sparer alle specielklasserne væk, og dermed sorterer de fagligt udfordrede fra. Er det ikke voldsomt?
5: Forring arbejdsforholdene - eleverne er jo bare robotter
Nu hvor folkeskoleeleverne alligevel bare fungerer som elefanter i en manege, kan man ligeså godt bare 'sørge for god velfærd' ved, at skrue ned for de økonomiske midler til folkeskolen - og det er egentlig ret underligt. For der er en samfundsnorm der altid har sat børn i anden række, når det kommer til at have det godt. Det har altid været børnene der har skulle stå for skud, når det har været besparelser på velfærden, fordi disse børn er 'unge og friske'.