Her er beviset på Danske Skoleelevers reformpromovering

Kan I huske mit indlæg fra april, da jeg lige var hjemvendt fra Danske Skoleelevers generalforsamling? 

Udemokratisk proces

På daværende tidspunkt havde jeg desværre ikke overbevisende materiale nok til, at iscenesætte Danske Skoleelevers statslige ikke-selvstændighed. Da en kontakt i går sendte mig et link til Danske Skoleelevers referat af generalforsamlingen for 2017 kunne man se, hvordan DSE forkastede mit eksterne resolutionsforslag fordi, at DSEs bestyrelse havde skrevet et længere formuleret resolutionsforslag end mig, og som ''havde samme emne''.

Som jeg altid har påpeget må vi ikke lade os manipulere af statslige tiltag, og i dette tilfælde beviser Danske Skoleelever at organisationen har en førstemission, som de skal udfører - nemlig det, at give et godt indtryk af skolereformens tiltag.

''Af elever, for elever''? 

Danske Skoleelevers sekretariat (som består af voksne medarbejdere) skriver, som vist på billedet, at forslag 4 (mit forslag), vil blive forkastet hvis forslag 3 (DSEs forslag) bliver gennemført.  Som den forløbende dag går, går det langsomt op for mig at det er dét her, som folk mener med at Danske Skoleelever er Socialdemokratiets børnesoldater i krig mod reformkritikere. 

På det andet billede kan man se et af DSEs tidligere hovedbestyrelses beretning om DDFs skæbne, som nok ''højest sandsynligt vil ende som ADFE'' (en tidligere elevforening, som lukkede efter et halvt år). 

Millionbeløb til Danske Skoleelever

I april udgav Altinget en graf over Danske Skoleelevers økonomiske stigning i fem år, her bl.a. gennem skolereformens tiltræden. Denne økonomiske stigning taler imod folkeskoleelevernes syn på folkeskolen. Hele 82% af landets folkeskoleelever mener, at skoledagene er for lange. 

Danske Skoleelevers tendens til at tale om ''demokratiet'' er hyppig, og DSEs kerneopgave er desuden at skabe demokratiske elever. Også selvom de ikke selv opfylder kravet til demokratiet, men derimod rammer dobbeltmorale rigtig godt. 

Af hensyn til moral og etik har jeg valgt, at sløre navnet på afsenderen for ikke, at fremstå personhadende. 

Dette problem taler ikke kun til reformkritikerne. Fremover må vi gøre op med dominerende statsorganisationer, som manipulerer med folks synspunkter. Vi må desuden i fremtiden give et realistisk indblik i offentlige institutioner.