At turde eller ikke turde?

Jeg er ny blogger her på Folkeskolen.dk, og hvor har jeg bare glædet mig til at komme i gang! Jeg har undervist i engelsk, lige siden jeg blev færdig som lærer i 2008, og det er efterhånden blevet til en del hold. Faktisk skal jeg have mit 12. engelskhold til afgangsprøve her i sommer. Det er ret vildt at tænke på!

Jeg brænder for engelskfaget og kan næsten ikke vente med at dele min begejstring, mine glæder, frustrationer, ideer og udfordringer med jer alle herinde. Men i forventningens glæde mærkes også en smule sommerfugle i maven; Hvad tænker I, mine læsere, om mig? Hvad synes I om mig? Er jeg god nok?

Spørgsmål og tanker som disse er jeg ikke den eneste, der tumler med. Flere af mine elever har dem nemlig også. ”Det er pinligt, hvis jeg siger noget forkert.” ”Hvad nu hvis de andre griner af mig?” Jeg har slet ikke tal på de antal gange, jeg efter alle pædagogikkens regler har forsøgt at opfordre disse elever til at lade være med at spekulere over, hvad andre tænker og bare snakke. ”Kom nu, du kan godt!”, har jeg hørt mig selv sige, efterfulgt af et prøvende, nærmest hviskende: ”Hvis du vil lære noget, må du også turde.”

Heldigvis har jeg gennem årene haft mange elever, der har rykket deres grænser, og som lidt efter lidt er blevet bedre til at turde, og jeg har også selv udviklet nye metoder og fundet alternativer til den almindelige klassesamtale (mere om dette i mit næste indlæg). Og alligevel forstår jeg alt for godt disse elever, der kan have svært ved at turde, og som er optagede af andres meninger om dem. For er vi ikke alle det i større eller mindre grad?

At starte som blogger herinde er måske ikke for alle et stort skridt, som man ligefrem skal tage sig mod til. Men det var det for mig. Samtidig ved jeg også, at man ikke lærer, hvis man ikke tør. Og lære vil jeg! Så nu har jeg turdet, og det føles egentlig meget godt. Do you want to join me?