Blog
Kan man stadig lære noget efter tolv gange?
Jeg har den seneste uge haft travlt i min 9. klasse i engelsk. De skulle nemlig afleveres deres dispositioner – de såkaldte outlines – til den mundtlige prøve i juni måned. Fluebenet er nu sat, og jeg kan for 12. gang i mit engelsklærerliv kigge tilbage på forløbet og evaluere.
På de seneste elleve engelskhold, jeg har haft til afgangsprøve, har der været en lille gruppe svage elever, der har haft brug for meget hjælp til at få lavet deres disposition. Den største kamel at sluge for disse elever er typisk erkendelsen af, at de skal tale frit om det valgte emne i hele fem minutter. De må ikke læse op fra noter, og de må heller ikke lære et skriftligt oplæg udenad. De skal klare sig udelukkende med deres stikord på dispositionen. Disse elever har jeg selvsagt ofte brugt en masse tid på, for som prøvevejledningen foreskriver, så er det lærerens opgave at hjælpe eleverne, så de alle får afleveret en disposition.
Når man forventer det sædvanlige
I år gik jeg til opgaven med at vejlede i udarbejdelsen af dispositioner, som jeg har gjort de elleve foregående gange. Årets fire emner blev tydeliggjort i et fint skema, og i klassen kom der mange forslag til temaer, man som elev kunne dykke ned i. Alt gik planmæssigt, og mine stærkere elever kom hurtigt i gang, mens jeg som vanligt smøgede ærmerne op og forberedte mig på at skulle hjælpe de svagere elever. Men denne gang blev det hele vendt totalt på hovedet.
De stærke har også brug for hjælp
Mine to allerstærkeste elever er også to piger, der gerne vil gøre alting helt rigtigt og helt perfekt. De læste og læste og skrev og skrev, og fire-fem gange i hver lektion skulle jeg over og se, om den kilde, de havde fundet, var brugbar (det var den), og om det, de havde skrevet, var godt nok (det var det). Lige inden den endelige godkendelse og aflevering af dispositionen kulminerede det i, at jeg skulle overhøre dem holde deres fem minutters oplæg og give dem feedback, så de kunne ændre det i tilfælde af, at jeg ikke mente, at det var helt perfekt (det var det).
Mine svagere elever klarede sig derimod med kortere vejledninger og hjælp fra deres klassekammerater, hvilket jo var fint nu, hvor jeg var travlt optaget med de to piger. Så ja, man kan lære noget efter tolv gange som vejleder i at skrive den engelske disposition til afgangsprøven. Man kan fx lære, at vejledning ikke blot er vejledning, og at fagligt stærke elever også har brug for deres lærer i denne fase, men dog på en helt anden måde. Halleluja for mit lærerjob og halleluja for ikke at kunne forvente det sædvanlige – selv efter elleve gange!