Blog
Om at bryde fordomme
Vi har alle fordomme om andre erhverv, og det kan vi ligeså godt indrømme. Fordomme er naturligvis generaliserende og ofte et udtryk for manglende indsigt og forståelse. Og jeg er træt af det. Men hvis jeg ønsker synet på lærerfaget ændret, har jeg også selv et ansvar.
Når jeg møder nye mennesker, og jeg fortæller, at jeg er lærer, er der groft sagt to mulige reaktioner, jeg kan få:
- ”Nøj, så har du meget ferie?!”
- ”Pyh, det lyder hårdt!”
Og jeg bliver så træt. Til den første reaktion skal jeg forklare om vores arbejdstidsregler (og samtidig undre mig over, hvor denne person var henne under lockouten i 2013) og se til, mens min samtalepartner undervejs i min forklaring løfter brynene mere og mere. Denne snak ender hurtigt med et par forstående – og ofte – medfølende nik, hvorefter det konkluderes, at det jo er en del dyrere at rejse i skolernes ferie.
Til den anden skal jeg fortælle, at nok er mit arbejde hårdt, men sikkert ikke hårdere end så mange andres, hvor man jo også skal løbe hurtigere, effektivisere og omstille sig. Og at alle elever i øvrigt ikke er næsvise og umulige, og at alle forældre faktisk ikke er belastende. Og når jeg så ydermere fortæller, at jeg selv synes, jeg har det bedste job i verden, så spærrer min samtalepartner for alvor øjnene op.
Repeat-knappen
Da jeg har oplevet de nævnte reaktioner så mange gange, har jeg efterhånden en ’repeat-knap’ hos mig selv, som jeg kan trykke på, når snakken falder på mit job. Kedeligt. Og vildt ærgerligt. Hvor ville jeg ønske, at lærerjobbet – blandt ikke-lærere – blev anskuet bare en anelse mere nuanceret, og at man i en samtale faktisk kunne snakke om andet end ferie og uopdragne børn. Fx vores kerneopgave: Undervisningen. For det er dén, jeg brænder for, og det er dén jeg rigtig godt gad fortælle folk, der spørger ind til mit arbejde, om.
Det er mit eget ansvar
Måske forlanger jeg for meget af de mennesker, jeg møder? Og måske skulle jeg bare selv tage initiativet til at fortælle, at lærerjobbet indeholder mere end ferie (hvor det er dyrt at rejse) og dumme unger? Hvis jeg vil ændre folks syn på lærerfaget, har jeg selv et ansvar. Og man skal jo starte et sted. I første omgang deler jeg mine blogindlæg offentligt på min Facebook, og jeg glæder mig over, når mine venner og deres venner deler. Hvad gør I?