Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

At kende sine kilder giver ikke 12.

Hvad vil det egentlig sige, at ”være godt nede i kilderne” ved kulturfagsprøverne? Opfattelserne er forskellige, og bloggen giver et bud her.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har man før ført til prøve eller været ude som censor, så har man måske siddet i relativt lange voteringer omkring, hvordan kilderne blev anvendt ved prøven. Der lader til at være mange tilgange og forventninger til, hvordan kilderne skal eller kan inddrages.

Lad os tage et kig på prøvevejledningen:

Ved karakteren 12 kræves der, at eleven ”demonstrerer sikre færdigheder i at analysere og vurdere anvendeligheden af de inddragede kilder i relation til problemstillingen”.

Ser man på selve anvendelsen af kilder, indebærer dette, at der er ”begrundet sammenhæng mellem valg af problemstilling, kilder og produkt” samt at eleverne inddrager kilder og anvender kildekritik. Her skal det atter indskydes, at kristendomskundskab ikke vægter kildekritikken på samme måde som i historie og samfundsfag, men kilderne inddrages stadig i relation til problemstillingen.

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Problemstillingen er din knage.

Det er altså helt essentielt, at eleverne vejledes i, at uanset om man har to eller fem kilder, så skal de sættes i forhold til problemstillingen. Her er vi nødt til at gå taksonomisk til værks. Jeg skal gøre det kort.

Eleverne kan ikke forvente en høj karakter ved blot at referere og redegøre for, hvad der står i kilderne. De skal op og analysere, fortolke og perspektivere. Husk, at man særligt i historie gerne på gætte på, hvordan en kilde skal tolkes, men fortolkningen skal være velbegrundet i forhold til kilden indhold og den problemstilling, man sidder med samt i samspil med de øvrige kilder.

Jeg plejer at sige til mine elever, at deres problemstilling er den knage, der skal bære deres kilder.

Kilderne skal hurtigt i spil. Det er ikke relevant for eleverne at bruge de første minutter af prøvetiden på at genfortælle historiske forløb. Derved løber tiden hurtigt fra dem. Særligt, hvis de er til prøve alene. Med udgangspunkt i problemstillingen skal kilderne i spil med det samme, så de kan nå frem til en fornuftig konklusion eller opsummering. Det er i denne proces, at de kan bevæge sig op ad den taksonomiske stige. Det er her, de kan vise, at de ikke bare ved, hvad der står i kilderne, men også kan sætte dem i kritisk, analyserende perspektiv.

Hjælp dine elever, for det kan være svært for mange at gennemskue, hvad der forventes af dem. Selv efter, at man har forklaret det mange gange.