
Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Brug dit faglige netværk i prøveperioden. Der er meget at hente.
Det er ved at være prøvetid igen, og på historie- og samfundsbloggen rettes blikket mod prøverne. Har du kristendomskundskab, kan du sagtens læse med.
Fra i dag d. 1 april har elever landet kunne trække emner til kulturfagsprøverne. På nogle skoler fandt trækningen allerede sted i dag. På min arbejdsplads venter vi til næste uge, men så kører det også.
Til at begynde med havde jeg lidt svært ved at se den store fordel for eleverne i et tidligt træk, men jeg må indrømme, at det er med at give dem et godt afsæt til prøven. Ved offentliggørelsen af udtræk d. 29/4, vil de forhåbentlig allerede være godt på vej i deres kildesøgning, og først og fremmest vil de ideelt set være inde i de tankeprocesser om problemstillinger, kilder og produkter, der skal føre dem frem til prøven. Det er slet ikke så skidt endda. Tværtimod.
Få styr på stumperne.
Jeg vil bestræbe mig på at komme omkring diverse facetter af prøverne. Der er en del, du skal have styr på, og her på bloggen vil jeg gå gennem de mest almindelige erfaringer, jeg selv har gjort mig i årenes løb, men også de råd, jeg ved virker gennem prøveforløbet. Der er et par fodfejl, som er nemme at undgå. Det hele vil selvfølgelig være solidt funderet i prøvevejledningen fra august 2018, der som bekendt fortsat er næsten ens for alle tre kulturfag.
Hvis der undervej skulle dukke spørgsmål op om prøver, de skrevne- og uskrevne regler eller bare almindelig nysgerrighed desangående, så tøv ikke med at smide en kommentar til indlæggene, og mange vil formentlig være interesseret i at hjælpe dig med svar og gode råd. Folk plejer at være behjælpelige.
Bliv hængende, for der følger meget snart nyt på bloggen.
Glædelig 1. april her på falderebet. Nu er det forår.