Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Dyk ned i fordums tider- i vikingernes verden

I ny bog drager vi langt tilbage til vikingetiden, men vær forberedt på at drage længere tilbage, end du har været vant til i vores historier om vikingerne. Arkæolog og museumsinspektør, Jeanette Varberg graver adskillige spadestik dybere.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indledningsvist skal det noteres, at dette ikke er en undervisningsbog, hvorfor indlægget ikke er at finde under anmeldelser. I stedet bliver bogen anmeldt, eller omtalt om man vil, her på bloggen.

Selve anmeldelsen af Jeanette Varbergs, ”Viking- Ran, ild og sværd”, der udkom i september kunne i og for sig være hurtigt overstået: Er du på nogen måde interesseret i vores danmarkshistorie, vores europahistorie, vikinger og fortællinger fra fortiden i det hele taget, så skal denne bog hjem på din boghylde. Den er gennemgribende interessant og velskrevet, og man sidder fra første kapitel med den fængende titel, ”Dragernes tid”, med en overbevisning om, at bogen ikke blot bygger på omfattende viden, men også på selve glæden ved at fortælle om noget, der for længst har ristet sig ind i forfatterens bevidsthed. Fra da af er bogen svær at lægge fra sig.

Langt fra Lindisfarne.

I den traditionelle fortælling om vikingerne lægger man fra land i år 793 med det berømte og ganske nøje beskrevet vikingeangreb på klosteret i Lindisfarne på Holy Island udfor for Englands kyst. Jeanette Varberg gør det dog hurtigt klart for læseren, at vikingetidens opståen, danernes historie og i det hele taget opfattelsen af vikingerne, skal tage sig begyndelse allerede i de store folkevandringer i 300- og 400- tallet.

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

I disse århundreder sker der store forskydninger af Europas befolkninger, der grundlæggende består af adskillige folkeslag, som dukker op i slutningen af romerriget og dettes gradvise kollaps. Vi hører om visigotere, langobardere, hunnere, saksere og danere. Europa hærges af krige, påvirkes af flygtningestrømme, magtkampe og alliancer på kryds og tværs, og mod nord spiller de hedenske danere en vigtig rolle. Ligesom resten af Europa påvirkes Skandinavien af udviklingen, og der kan spores tætte forbindelser mellem nord og syd, både hvad angår handel, krig, politik, økonomi og religion.

I den sammenhæng nævnes det første reele vikingeangreb, som skulle have fundet sted omkring år 515 på frankisk område i den sydlige del af Nordsøen.

Lindisfarne er velbekrevet og begyndelsen på en ny bølge af vikingeangreb, men de asatroende danere, jyder, sveere og nordmænd var ikke ukendte for resten af Europa. Tværtimod.

Ragnarok i Jerusalem

Med sine 575 sider går forfatteren mere end grundigt til værks, og som læser skal man være indstillet på mange bifortællinger, der tilsammen giver et billede af vikingetiden både før og efter. Den lange beretning om vores forfædre slutter i Jerusalem i 1099, hvor Jeanette Varberg lader de begyndende korstog være det definitive punktum for vikingetiden og asatroen og det Norden, der gennem 300 år var med til at påvirke verdenshistorien både til lands og i særdeleshed til vands.

”Kvæg dør

Og frænder dør

Selv skal du også dø.

Kun én ting

vil aldrig dø,

mindet om en modig mand

(Hávamál vers 75, Varberg, 2019, s. 531)