Jeg ved det hele. Jeg har læst to sider...

Udviklingen af fagportaler går stærkt, og man er noget langt. Det er inspirerende for lærere og elever at arbejde med de mange forskellige kilder på flere forskellige medieflader. Det er muligt at vedlægge historiske førstehåndkilder, nutidige fortolkninger, uddrag fra nyhedsudsendelser og meget andet, der formidler stoffet nærværende og levende for eleverne.

Problemet er dog, at fagportalerne på den ene side skal rumme rigtig mange kilder og fagtekster, og på den anden side skal holde de enkelte forløb inden for en nogenlunde overskuelig tidsramme.

Et minimum af viden.

Ofte møder eleverne meget korte tekster som introduktion til et forløb, og teksterne kan være fint pædagogisk opstillet med læsemål og læseguiderne undervejs. En stor hjælp for eleverne. Det ændrer ikke ved, at teksterne kan være korte, og eleverne tror, at den viden, de tilegner sig, er tilstrækkeligt for deres arbejde med forløbet.

Rapporten, ”Kan eleverne arbejde problemorienteret med kilder i historie” fra HistorieLab, 2018, påpeger blandt andet:

”…en del elever opfatter læremidlernes og lærernes beretninger om fortiden som autoritative, det vil sige, at de repræsenterer et faktisk historisk overblik og er sande gengivelser af, hvad og hvorfor noget skete. Tilsvarende forbinder mange elever primært historieundervisningen med det at kunne gengive historisk viden korrekt”. (s.8, se link nedenfor)

Dette problemfelt peger direkte ind i portalernes korte tekster. Størsteparten af eleverne reflekterer ikke over, at fagteksterne er det absolutte minimum af viden, de bør have for at arbejde med forløbet. Så selvom portalerne på mange måder gør lærerens arbejde lettere, ligger der fortsat et arbejde i at skabe et mere sammenhængende overblik for eleverne. Evt. ved at sammensætte kilder fra flere forskellige forløb.

Et klassisk eksempel på dette fra historieundervisningen kunne være et forløb om Berlinmuren. Ved en prøve vil det som bekendt ikke være tilstrækkeligt at vide noget om Berlinmuren isoleret set. Eleverne skal kende murens rolle i Den kolde krig, forholdet mellem Øst og Vest, delingen af Tyskland og gerne også lidt om de politiske ideologier, der prægede koldkrigsårtierne.

I løbet af få dage vil bloggen her følge op på, hvorfor dette skaber problemer for eleverne i deres overgang til ungdomsuddannelserne samt på det faktum, at eleverne synes at have et ret statisk syn på kulturfagene. Opfattelsen af at skulle gengive viden korrekt begrænser sig langt fra kun til historiefaget.

Fortsættes…

http://historielab.dk/til-undervisningen/udgivelser/kan-elever-arbejde-problemorienteret-kilder-historie/#wp_lightbox_prettyPhoto/1/