Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Nytårstalen- Gud bevare en gammel traver.

Landet over skrives der nytårstaler i folkeskolen. En tradition eller landeplage alt efter temperament. Årets nytårstale fra statsministeren er dog et godt oplæg til faglig diskussion i alle kulturfag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hermed er det tid til at ønske alle et rigtig godt nytår. Må juleferien have bekommet dig godt.

Jeg kryber hermed til korset: Jeg har ikke lavet nytårstale med mine elever i nogle år. Jeg gad ikke. Det var blevet for trivielt, og jeg fravalgte den i min undervisning.

Statsminister Mette Frederiksens nytårstale fra i år fangede dog min opmærksomhed i en sådan grad, at jeg ikke kunne lade den ligge i min undervisning. Den rummede fagligt indhold for historie, samfundsfag og undervisning.

Talen rummer naturligvis det historiske, hvoraf 2020 som bekendt byder på et par signifikante markeringer. Men den rummer først og fremmet en etisk diskussion om anbringelse og hjælp til børn med svære vilkår, som er yderst interessant både i kristendomskundskab og i samfundsfag. 

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Er det næstekærligt at fjerne et barn?

Diskussionen i kristendomskundskab kan tage flere drejninger, men jeg valgte at se på sagen fra et etisk og næstekærligt synspunkt, og tog snakken med mine ældste elever om selve talens indhold og hvilke etiske overvejelser dette måtte afstedkomme. Vi kom vidt omkring, og der var ikke enighed, men det var oplagt at stille spørgsmålet om det næstekærlige et drastisk tiltag samt anskue dette i både et pligtetisk og et konsekvensetisk perspektiv. Svarene er mangfoldige.

Når samfundet varetager børns rettigheder.

I samfundsfag kan det være relevant at se på børnerettighederne, og på, hvordan et samfund kan være med til at efterleve disse rettigheder ved at hjælpe børn, hvis det er nødvendigt, men også hvor langt velfærdssamfundet skal gå i denne sammenhæng. Den svære balance ligger i at lade spørgsmålet være åbent og samtidig se på, hvilke rettigheder børn ren faktisk har. Skal man tage debatten endnu længere, kan man evt. finde artikler, der argumenterer for- og imod fjernelse af børn. Nedenfor finder du tre bud. De udvalgte artikler er ikke udvalgt på baggrund af mine holdninger, men tjener til debat i undervisningen, og de kræver mig bekendt ikke abonnement på de givne medier.

Så fik vi skudt 2020 i gang.

God arbejdslyst derude.

https://politiken.dk/indland/art7585835/Døgntilbud-roser-Mette-Frederiksen-men-afviser-at-der-tvangsfjernes-for-få-børn-i-Danmark

https://www.information.dk/indland/2020/01/3871-boern-anbragt-2018-fleste-drenge-andre-fakta-udsatte-boern

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-01-02-kritik-af-mette-frederiksens-nytaarstale-fra-foreninger-maalet-maa-ikke-vaere-at