Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Skal du føre til kulturfagsprøve for første gang? Så se her. Igen.

Dette indlæg er en genganger fra sidste år. Her får du nogle tip til, hvad du med fordel kan gøre for at prøven bliver en god oplevelse for dig og dine elever.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et fagligt netværk kan bidrage med mange ting. En af de største fordele er, at man hurtigt kan søge om råd og vejledning hos sine kolleger, hvis man er usikker på dette eller hint.

Det er først og fremmest bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt der kommer svar fra kolleger ude på skolerne. Rådene er mange og folk er velvillige til at dele ud af deres erfaringer. Det er meget positivt.

Her følger nogle gode udvalgte råd, som du kan benytte dig af, hvis du vil. Husk de er vejledende.

Det er elevernes prøve.

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Uden at træde nogen over tæerne, kan man vel godt tillade sig at hævde, at de fleste lærere er ret verbale. Vi taler meget. Det er vi vant til. Vi lever af det. Men den første tredjedel af prøven er altså elevens, så der skal du kun bryde ind, hvis du har opklarende spørgsmål. Mange elever er nervøse, og risikerer at miste tråden, hvis de afbrydes for meget. Spis en medbragt lakrids i stedet. Eller et hold- kæft- bolsje.

Tag noter under prøven. Masser af noter.

Brug i stedet tiden på at lytte på eleverne og tag noter til det, det siger, deres kilder, deres kildekritisk og deres perspektivering til problemstilling. På den måde bliver det lettere at tage afsæt til de lærerstillede spørgsmål og den videre drøftelse af problemstilling, kilder og spørgsmål. Du kan også bruge dine noter, når du senere evt. skal argumentere for en bestemt karakter.

Notér hvilke fagudtryk eleven anvender samt gode formuleringer og overvejelser undervejs. Du kan ikke huske dem efter prøven.

Et par ekstra spørgsmål i baglommen.

Det sker jævnligt, at eleverne får besvaret nogle af de lærerstillede spørgsmål allerede i løbet af deres kildegennemgang. Derfor kan det være en stor fordel at have et par ekstra spørgsmål klar, så man ikke løber tør i prøvens sidste tredjedel. Du kan med fordel udarbejde en form for tillægsspørgsmål, der lægger sig i forlængelse af de spørgsmål, du gav til eleverne inden forberedelsen. Så holder både du og eleverne tråden. Det kan også være, at censor har nogle spørgsmål. Det skal der også være tid til.

Meget eller lidt hjemmefra?

Vi arbejder forskelligt, og dette råd vil i nogen grad være betinget af arbejdsmåde og erfaring i øvrigt. Nogle lærere føler sig bedst forberedt ved at have mange noter med hjemmefra. Personligt forsøger jeg i videst muligt omfang at begrænse forhåndsnoterne til specifikke bemærkninger til de enkelte kilder eller til fagbegreber, som jeg forventer eleverne anvender undervejs. Min erfaring er, at man sjældent når igennem sine noter ved prøverne, og det er som sagt elevernes prøve. Gør, hvad der fungerer bedst for dig.