Håndværk og design studiepraksis

Håndværk og design studiepraksis

Blog

3. klasse og Håndværk og design

Håndværk og design er med et pennestrøg ført ned i 3. klasse. Og hvad gør vi så? Trækker vi den store fukssvans og symaskinen med ned i hænderne på 8. - 9. årige børn eller hvordan forholder i os egentlig til denne udfordring.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Du skal helt ned i teksten for at få de konkrete ideer, men læs lige baggrunden først.

Traditionelt, da vi havde Sløjd og Håndarbejde, var der argumenteret for fagene skulle følge børnenes motoriske udvikling, derfor lå Håndarbejde i 4. og 5. og - Sløjd - der krævede lidt mere grov motorisk niveau - lå i 5. og 6. klasse.

Tanken om manuelt arbejde i de små klasser er ikke ny. Aksel Mikkelsen, grundlæggeren af Dansk Skolesløjd, havde allerede i begyndelsen af 1900-tallet en ide om sløjd i ‘indskoling’, skulle have rod i menneskehedens historiske udvikling fra stenalderen og frem. Udgangspunkt var ildstedet og madens tilblivelse, teltet og simple sæder og senge, jagten og redskaber og tøj tilvirkning. Genstandene skulle laves i pap, grene, sten, metalstykker m.m. (natur/genbrugsmaterialer). Ideen blev afprøvet i med 4 kvindelige kursister på et kursus på Dansk Sløjdlærerskole. Mikkelsens mere overordnede tanke var faktisk, at der kun skulle arbejds praktisk i skolens første tre årgange og fra 4. klasse skulle de teoretiske fag som Dansk og Regning introduceres. Projektet og ideen vandt ikke gehør og fik aldrig gennemslagskraft.   

Håndværk og design studiepraksis

På bloggen skriver underviser på læreruddannelsen i Vordingborg, Peter Hersted, og hans studerende om studiepraksis i håndværk og design-undervisningen.

I 1934, fem år efter Aksel Mikkelsens død blev tankerne dog omsat til en bog - ‘Smaasløjdssystemet’ her blev sløjdens progressive system søgt sat ned i andre, for mindre børn, mere tilgængelige materialer. 

Der skulle arbejdes med sand, ler, papir, snoresløjd - bast og peddigrør er også nævnt. Klasserum med med sandborde blev etableret på flere skoler.

Faste kvadratiske borde, hvor elever kunne stå omkring og arbejde med ler. papir og de andre materialer. Bordpladen kunne løftes af og åbne til en fin kasse fyldt med sand. Denne gang blev gennemslagskraften større og Småsløjd blev et begreb og et fag på mange skoler.

(Du kan se jeg bladre i bogen på dette link)

Tegning var et selvstændigt fag op igennem 1900 tallet. Faget var meget teknisk betonet med tegneøvelser, hvor læreren på en kvadreret tavle tegnede for, ved at tælle tern og tegne linjer mellem ternene, så en figur blev fremhævet. Børnene kopierede derefter møjsommeligt i deres kvadrerede hefter. En lidt mekanisk tilgang, som ikke rummede begreber som skabende virksomhed, kunst  eller kreativitet.  

Med ‘Den blå betænkning´ læseplanen der kom i 1958 og satte standard for den markante pædagogiske udvikling der skete i 60’erne og 70’erne, blev tegning ændret til faget formning. og hvis man nærlæser indledningen til beskrivelsen af formning, kan man se at faget formning faktisk er en sammenlægning af fagene Småsløjd og Tegning.

Nu blev der fokus på den skabende virksomhed, det frit fabulerende og det kreative. Resultatet af en reformpædagogisk strømning, der fik fart efter 2. verdenskrig. Leret fik en central rolle og askebægret, som elevarbejde, kom til at ‘pryde’ ethvert hjem i Danmark. 

I 1995 blev måtte formning ændre navn for at tydeliggøre en afstandtagen til det rekreative og hobby præg faget havde fået. Nu blev kunsten taget alvorligt og æstetisk læring og refleksion - de nye begreber. Leret forsvandt fra Lærerhøjskolens kurser og fra faget.

For fem år siden blev Sløjd og Håndarbejde til  til Håndværk og design også for at kvalificere faget på en mere akademisk hylde, med fokus på designprocesser, ideudvikling og bæredygtighed. Først med den obligatoriske undervisning på mellemtrinnet, senere som valgfag og nu også som fag ned i 3. klasse.

Jeg tror ikke vi bare skal trække saven og symaskinen ned i 3. klasse. 

Jeg mener, med udgangspunkt i ovenstående, det vil være klogt at  skele tilbage og se på de tanker, der har ført os frem. Hvis vi vil designprocesser og det ideudviklende må vi fokusere på materialer, der er til - for børn at håndtere. Leret er en fantastisk plastisk materiale, papir kan foldes og blive til alt fra fly til en en mælkekarton (en halv liter mælkekarton er foldet af et A4 papir), pap kan let skæres ud og bruges til tredimensionale konstruktioner, som kuglebaner, automata m.m., dét at kunne surre ting sammen med snor og binde de rigtige knuder, der er selvstrammende eller kan løsnes let, bringer børnene videre fra snørebåndet på deres sko.

Jeg har samlet en række små didaktiserede oplæg fra ExpeRimental/ Royal institute. Link til en Padlet. Oplæggene ligger i grænsefeltet mellem Natur og teknik og Håndværk og design, men det gør vel ikke noget. Det er dejligt - når vi har funktion, afprøvninger og erkendelser indbygget. Jeg tror godt oplæggene ville kunne inspirere til brug i 3. klasse. Der er flere, hvis du går ind på deres hjemmeside.

Powered by Labrador CMS