Håndværk og design studiepraksis

Håndværk og design studiepraksis

Blog

Boldtræ - mellem farver og funktion

Tanker omkring problemfelt og funktion i forløb i Håndværk og design

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For noget tid siden var jeg på besøg på en skole og i værkstedet. Her så jeg blandt andet en række elevproducerede genstande. Det var arbejdet med temaet ‘boldtræ’ og hver elev havde udsavet og dekoreret hvert deres boldbræt.

Fint ser det ud, især når de er linet op ved siden af hinanden. Farverige og fantasifulde - og det er dejligt, når der bliver brugt farver på træ. Alt i alt et fint projekt, som ville kunne gøre sig som et opslag på facebook, blandt de andre lignende posteringer. Og der vil komme likes og kommentarer.

Jeg har selv lavet boldtræ med elever, da jeg var lærer i sløjd. Det er egentlig et godt tema. Specielt er jeg glad, når funktionen har fokus og det er jo netop det er - med et boldtræ. Det skal på effektiv vis transformere en kraft, som kan skyde en bold rigtigt langt ud på rundboldbanen.

Håndværk og design studiepraksis

På bloggen skriver underviser på læreruddannelsen i Vordingborg, Peter Hersted, og hans studerende om studiepraksis i håndværk og design-undervisningen.

Da jeg begyndte at tænke tilbage fik jeg set  ‘boldtræsprojektet’ i nyt lys. For i det jeg så, var funktionen ikke et udgangspunkt eller i centrum i den designproces børnene havde været igennem.

Boldtræet skal forlænge armen og overføre en større kraft end den, man kan præstere med en udstrakt knyttet hånd.

Jeg fandt  billeder i hukommelsen fra da jeg var barn og de heldige stunder, hvor vi fik lov til at spille rundbold en forårsdag. Skulle man tage det  runde bat eller det flade? Ubevidst vidste jeg at der var mere kraft i det runde, men chancen for at ramme var større med det flade. Ligesom længden og det at kunne ramme bolden, så langt væk fra håndtaget som muligt er væsentligt -  Der var dér bolden fik sus og man kunne løbe en befrier.

Var der tænkt over dette, som oplæg for de fine boldtræ’er jeg så ligge i værkstedet.

Et boldtræ skal have tyngde, men være let og det skal skabe balance  i hånden. Det vil sige at der skal være en vægtfordeling, som kulminerer, hvor bolden den skal rammes. 

Ved nærmere eftersyn kunne jeg se at boldtræ’erne jeg så i værkstedet var lavet af grantræ og derfor meget lette - og chancen for at lave andet end et ‘tøseslag’ ville være mere end vanskeligt.

Når vi tænker håndværk og design, har det, at genstande har en funktion, været kendetegnet. Det, at  det fremstillede, skal bruges i en eller anden sammenhæng, er det vigtige. Det er også dér, at håndværk og design adskiller sig fra faget billedkunst.

Et boldtræsprojekt i håndværk og design bør have udgangspunkt i funktionen - og det er der problemfeltet udspringer. 

Hvad er det for faktorer, som gør at vi får bragt en bold, så langt ud på banen som mulig.

Det er en designfase, som starter med analyser af eksisterende  boldtræ. (De ligger i idræt). Hvad er de variable: vægt, længde, bredde. 

Kan vi afprøve og eksperimentere: kan det blive for langt, for tungt, for bredt. Kan vi forskyde vægten, så vi har mere tyngde placeret for enden (forskellige træsorter har forskellige vægt). Hvordan kan vores erkendelser realiseres med håndværket eller er vi nødt til at lære nye teknikker. Affasning af bagsiden så bredden bevares og tyngden centreres midtpå.

Og vigtigst af alt i sådan et projekt: Boldtræ’erne skal afprøves og vurderes i forhold til slagkraft og evt. justeres.  Den endelige bedømmelse er individuel afhængig af den, der skal slå. 

- Herefter kan dekorationen komme ind og eleverne kan spille rundbold .

Powered by Labrador CMS