Håndværk og design studiepraksis

Håndværk og design studiepraksis

Blog

Om oplægget 1

I håndværk og design er oplægget meget centralt. Det er her et undervisningsforløb sættes i gang og her at lærerens forberedelse og intentioner sættes i spil og elevernes forventninger og motivation skal samles.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er her rammesætningen bliver defineret, det er her tema, dogmer og problemfelter sættes op,  som i bedste fald skal åbne for læring, kreativitet og nytænkning.

Når man ser tilbage historisk på faget sløjd (og sikkert også håndarbejde),var undervisningen klasseundervisning, hvor alle børn arbejdede med det samme produkt. Undervisningen var delt op i øvelser efter teknikker i en stigende progression. Når en øvelse var udført kunne læreren efter et talsystem vælge, hvilke model klassen skulle lave ud fra en modelhefte.

I 70’erne kom der nye vinde fra forskellige sider og nye begreber dukkede op: ‘oplægsmetoden’ og ‘målrettet problemløsning’. Begreber der frisatte den bundne opgave til større frihed og indflydelse for eleverne på det, der blev fremstillet i sløjd.

Håndværk og design studiepraksis

På bloggen skriver underviser på læreruddannelsen i Vordingborg, Peter Hersted, og hans studerende om studiepraksis i håndværk og design-undervisningen.

Den store inspirator var G.H. Wilson en senior handicraft adviser fra Yorkshire i England. Han var gæsteunderviser på Dansk Sløjdlærerskole flere gange og hans tanker fik indflydelse på undervisningen i sløjd. Blandt andet udgav Axel Sørensen og og Curt Allingbjerg det lille hæfte: Ide og oplæg (se mit blogindlæg ‘Om oplæg 2’). 

Oplæggene blev givet i form af et A4 ark og hvert oplægsark var skåret efter samme skabelon: Begrundelse, opgave, spørgsmål og skitser til inspiration. Jeg vælger her som eksempel en ‘Sømæske’). Først en kort begrundelse for emnet/ temaet:

Det er som regel praktisk at have en æske på høvlbænken eller arbejdsbordet. Æsken kan være inddelt i rum, afhængig af brugen - søm, skruer og ikke mindst dimser. Selvom det er en  sømæske, er der intet i vejen for at du kan male eller dekorere den (eller begge dele)

Dernæst markeret selve opgaven:

Lav en æske til søm, skruer eller andet. Du skal blandt andet kunne bruge den i arbejdet på sløjdsalen.

Spørgsmålene og råd  fra lærerens side var tænkt til at igangsætte og stimulere børnene til gøre overvejelser i deres designproces:

  1. Hvilke småting skal æsken kunne rumme?
  2. Hvor lang og bred skal æsken være?
  3. Sidernes højde og tykkelse?
  4. Skal der være rum i æsken? Hvor store hvor mange?
  5. Det skal være nemt at få fat i æskens indhold
  6. Hvordan skal rammen samles?
  7. Når du tegner skitser er det nemmest at tegne i samme størrelse, æsken skal være.
  8. Skal evt skillerum have samme tykkelse som siderne?
  9. Find ud af i hvilken rækkefølge de enkelte dele skal samles.
  10. Et godt råd: Saml æskens ramme før du tilpasser evt. skillerum.
  11. Af hvilket materiale vil lave bunden?
  12. Skal bunden have samme størrelse som rammen, eller vil det være en fordel hvis bunden var lidt større?

Eksempler på oplæg fra heftet , må du se i filer til download

Der var selvfølgelig indvendinger mod metoden da den kom frem. Lærere var nervøse for om eleverne nu lærte de grundlæggende teknikker. Bent Illum som stadig er aktiv i Håndværk og design foreningen skrev i 70’erne i Dansk Skolesløjd (nr 2 - juni 1977) at han prøvekørte de nye tanker men: For ved at åbne en undervisningsform, kommer der en mængde tekniske spørgsmål - stof som egentlig var gennemgået før - spørgsmål om mål, dimensioner, hastighed på maskiner, overflade behandlingsformer o.s.v. På et vist tidspunkt var jeg faktisk klar til at holde op som værkstedslærer.

Bent fik dog den ide at lave en række’ teknik ark’, som ved hjælp af skitser og lidt  tekst som illustrerede hvorledes forskellige tekniske problemer løses. ‘Vejledningsark’ kaldte han dem. Det gik faktisk fint. Det blev en stor succes i Bents undervisning - både i de store klasser, men også på senere mellemtrinnet.

Interessant at se balancen i den problematik mellem teknisk  (håndværket) og en mere fri opgave (design) forsøgt løst allerede den gang. Vi hænger stadig i samme problematik og i virkeligheden er vores opgaveoplæg blevet endnu mere åbne I dag, med fare for at miste jordforbindelsen. Det er oftest større overordnede mål (verdensmål, bæredygtighed og genbrug), som man jo ikke kan være uenig i er sympatiske. 

Bent tanker om ‘vejledningsark’ kan i dag gentænkes, hvor fremstillingen af videoer er blevet demokratiseret. De vil kunne inddrages til at overføre/ repetere viden af mere teknisk karakter og i den online tilstedeværelse og tilgængelighed stadig skabe rum til den kreative og innovative udfoldelse.

Powered by Labrador CMS