Om oplægget 2

Motivationen kan også komme fra eleven (ide/behov). Læreren må da søge at styre ideen således, at opgaveløsningen som helhed eller dele heraf tilgodeser fagets viden og færdighedsmål

Lærerens oplæg er i virkeligheden en kunstig motivation for eleven, modsat dennes behov. Læreren må derfor med sin pædagogiske baggrund og indsigt sørge for at udvælge eller formulere sine oplæg således, at der hos eleven skabes en accept heraf, en accept, der er en forudsætning for opgaveløsning.

Lærerens opgaver i forbindelse med oplægget:

• Formulere oplægget således, at faget formål tilgodeses.
• Skabe praktiske forudsætninger for løsning af oplægget: gennemgå nødvendigt stof, sørge for værktøj, materialer o.s.v.
• Danne afgrænsninger for elevens frihed.
• Tilrettelægge opgaven således at en udvikling inden for alle elevaktivitetens opgaver bibringes gradvist.

Elevens opgave i forbindelse med oplægget:

• Gennem en planlagt arbejdsproces at yde en metodisk løsning på oplægget d.v.s. fremstille en genstand der opfylder de krav, der stilles i oplægget.

Et oplæg virker bindende (dirigerende) for elevens adfærd, fordi det indsnævrer mulighederne for løsning.

Et oplæg virker frigørende for elevens intellekt , fordi det giver mulighed for flere løsninger.

Et oplæg bør hos en elev skabe følelsen af et ikke tidligere kendt behov.

Et oplæg må stille sådanne krav, som en elev ikke kan opfylde direkte ved hjælp af et allerede parat adfærdsmønster (medfødt eller indlært).

Dette vil, når kravene ikke fordrer en for stor adfærdsændring hos eleven, hos denne skabe interesse for løsning af de i kravene indeholdte problemer. Der er da mulighed for at en svarsøgende adfærd fra elevens side vil blive sat i gang, en adfærd, der gennem problemløsning (løsning af oplægget) giver en form for læring, der kan benævnes indsigtsfuld læring.

En sådan form for læring har den største mulighed for at kunne overføres til og anvendes i nye situationer - også når undervisning er afsluttet, samt ved  løsning af problemer inden for andre  områder end de rent håndværksmæssige.

Et for læreren vigtigt middel til at bibringe en elev denne form for læring, er den vurdering, som de to parter i sagen - lærer og elev - foretager af , om i hvor høj grad det færdige produkt er i overensstemmelse med de i oplægget stillede krav.

En form for vurdering (evaluering) omtales nærmere i afsnittet om “målrettet problemløsning”.

Om målrettet problemløsning

En håndværk og design undervisning tilrettelagt således, at eleverne af læreren føres igennem en række teknikker og samlingsformer vil i bedste fald ved undervisningens ophør have givet enkelte elever en vis øvelse i at bruge gængse værktøjer og teknikker.

Meget få af disse elever vil imidlertid senere evne på hensigtsmæssig måde at løse praktiske problemer i hverdagen, fordi de ikke har deltaget i det intellektuelle arbejde, der ligger forud for og sideløbende med arbejdsprocessen. De har med andre ord fået lærerens  løsning på et problem foræret, uden selv at have haft lejlighed til at arbejde med dette problems løsning - med problemløsning.

Fig. A viser et undervisnings forløb uden elevens deltagelse i problemløsning omkring ideen. Eleven udfører kun det manuelle arbejde i procesforløbet.

Fig B. viser i forenklet form et Håndværk og Design forløb, hvor der arbejdes med problemløsning med eleven som deltager i løsning af hele opgaven. - fra oplæg eller ide til det færdige produkt.

Da der i næsten alle tilfælde ved en fremgangsmåde som skildret i figur B. arbejdes med et ganske bestemt klart defineret mål, d.v.s. der ønskes et produkt, der nøje opfylder de i ide eller oplæg formulerede krav, kaldes et sådant håndværk og design forløb også “målrettet problemløsning”. Den svarsøgende adfærd, der ved elevens accept af oplægget sættes i gang, gør også figuren til billedet af et undervisningsforløb. I et sådant undervisningsforløb må det være lærerens opgave at få sine elever til at yde det bedste på ethvert udviklingstrin og ved gennemførelsen af de enkelte arbejder at tilstræbe en yderligere udvikling af elevens intellekt. 

Læreren kommer således til at spille en meget vigtig rolle i procesforløbet: Ved udvælgelsen af ide udfra oplægget i samråd med en enkelt elev, ved vejledning - især på begyndertrinet - under skitsetegningen, ved undervisning i formlære, ved undervisning i materialelære, ved brug af selvinstruerende materialer. ved forevisning af særlige, vanskelige teknikker og specialværktøjer, samt disses brug o.s.v.

Endvidere har læreren en meget vigtig opgave, når eleven står med det færdige produkt. Læreren skal sammen med eleven foretage en vurdering (evaluering) af det færdige produkt set i relation til oplæggets krav. Læreren opøver således eleven til at indse hensigtsmæssigheden - eller mangel på samme - i arbejdsprocessen, en kritisk vurdering af eget arbejde. Eleven må tage stilling til bl.a. følgende spørgsmål: Har jeg formået at opfylde de krav, som jeg selv har opstillet i forbindelse med oplægget/ ideen? Har jeg formået at løse de problemer, der opstillet i oplægget, indeholdt i ideen.

Ved at gøre selve problemløsningen til et behov, vil et håndværk og designforløb som i figur B. skitserede i de fleste tilfælde engagere en elev langt stærkere end en blot og bar reproduktion af andres tanker og tegninger. Vel kan det ikke forventes, at alle elever vil udvise kreativitet i den store målestok; med de spirer til kreativ tænkning og kreativt arbejde, der ligger i os alle, vil gennem arbejdet med målrettet problemløsning blive givet mulighed for at komme til udfoldelse og udvikle sig til glæde for det enkelte individ, såvel som for det omgivelser og vil derfor også have betydning for den sociale adfærd - arbejdsklimaet - i håndværk og design værkstedet.

Denne tekst du lige har læst er, med få små ændringer  i cursiv, indledningen til et hæfte af Aksel Sørensen og Curt Allingbjerg: Idé og oplæg udgivet i 1980   - i mine øjne stadig højaktuel. 

I dag åbner vi let for hele posen og lader ‘fantasien eller utopia sætte grænse’, hvor både børn og lærere kæmper med de håndværksmæssige kompetencer og det der kommer ud af det, bliver let ukvalificeret og uden læringsmæssig progression og værdi.

Ved at fokusere på et mere konkret problem, og dermed ‘målrettet problemløsning’,  er der sat en ramme, som børnene skal forholde sig til og det er lettere for læreren at have overblik over de kompetencer, der skal til for at kunne vejlede børnene kvalificeret.