Håndværk og design studiepraksis

Håndværk og design studiepraksis

Blog

Værktøjets didaktik

Ved renovering af værkstedslokaler bliver værktøjet og organisering sjældent indtænkt. Måske skulle vi didaktisere værktøjet i Håndværk og design og gentænke udvalg, brug og placering i en ny logik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange skoler får renoveret og nyindrettet deres faglige værksteder - med sammenlægningen af fagene sløjd og håndarbejde til Håndværk og design. Af de lokaler  jeg har set, er det blevet spændende - store, lyse lokaler som er fleksible med reoler og borde på hjul, med en indretning, så der både kan arbejdes med tekstil og træ/metal.

I den hårde afdeling er bænke bliver ordnet i øer med fire arbejdsbænke. Meget indbydende og dejligt ved første blik, men værktøjet og redskaber bliver sjældent indtænkt i denne proces.

Værktøjet bliver efter renoveringen af lokalet pakket ud og ofte lagt på hylder, i en orden der ikke er entydig og med en manglende respekt for det værn meget værktøj har brug for, for ikke at blive sløvt og slidt.

Håndværk og design studiepraksis

På bloggen skriver underviser på læreruddannelsen i Vordingborg, Peter Hersted, og hans studerende om studiepraksis i håndværk og design-undervisningen.

Da sløjden for mere end 125 år siden blev indført i skolen, gjorde Aksel Mikkelsen, den danske skolesløjds udvikler,  meget ud af at definere det værktøj børn skulle bruge til arbejdet i sløjd. Han udvalgte det værktøj der skulle til, for børn reelt kunne bearbejde og  forme i træ. Han udformede og formindskede værktøj, så det passede til børns hænder og evne. Han satte undervisningen ind i en ramme med en teknisk stigende progression og sværhedsgrad. Der var tænkt over formidling at et praktisk fag, uden at han anvendte begrebet didaktik.

I dag snakker vi didaktik, men tænker det ikke ind, at det er børn der skal arbejde med værktøjet i processer, som gerne skulle lykkes. Værktøjet skal differentieres til rette brug. Der er forskel på save: Tandingen og slibningen er gjort til forskellig brug. Der er save der er slebet, så de kan save på langs af fibrene og andre på tværs, nogen skal save lige og andre efter krumme linjer. Det kræver overblik og overskuelighed i indretning og placering.

I de tidligere sløjdlokaler havde man skabe til det definerede værktøj og hvert værktøj sin plads, så kunne det både hentes og bringes på plads.

I de nyindrettede fine håndværk og design lokaler, bør vi revurdere værktøjet og maskiner, brug og placering. Hvad har vi brug for så børnene kommer i en læringssituation med progression i forventninger om opnåelse for de færdigheds- vidensmål, der ligger for kompetencemålene inden for håndværk og forarbejdning.

Når værktøjet bliver tag selv på alle hylder uden megen tanke for den rette brug, svinder respekten for håndværket og det det kan.

Powered by Labrador CMS