Pædagogik på kanten

Blog

Guldfeberen har ramt Ikast

'Guldminen' er titlen på en ny idrætsfriskole på heden i udkanten af Ikast, der arbejder med talentudvikling i fodbold og håndbold, men også i læringsstilen H.A.V.K.A.T

Publiceret Senest opdateret

Pædagogik på Kanten

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Guldfeberen har ramt heden på den nye friskole ´Guldminen´, med elever i 0.-9. kl. På Guldminen graves der både efter fodbold- og håndboldtalenter, men også nye fund i læringsstile, for skolens ´Guldklumper’ skal nemlig også deltage i de boglige fag.

Ligesom de gamle guldgravere i Californien rejste langvejs fra, da James W. Marshall fandt guld ved Sutter´s Mill i 1848, lige såvel rejser Guldminens guldklumper langt, for at komme i skole hver dag. Flere af eleverne er bosatte i Aarhus, og andre elever har rykket hjemmet op i hovedstaden og flyttet på landet med familien. Man kan nok fornemme, at Guldminen er et attraktivt sted. Men hvorfor?

Vi ved, at der spilles fodbold og håndbold en stor del af dagen, men hvad når de boglige fag serveres for de unge atleter? Vi har været med hele formiddagen og set en masse glade børn løbe rundt og træne, med et stort fokus på det der giver dem energi. Nu skal vi have dansk.

Efter en god frokost, skal vi ud i klasserne og se, hvordan de energiske idrætsglade børn holder gang i energien. Vi er med i dansk i en 4. klasse, hvor lokationen er judo-rummet. Eleverne sidder på judo-måtter. Nogle ligger ned, andre nusser sidemakkeren. Emnet i dansk er navneord, udsagnsord og tillægsord – det kan være lidt drilsk.

Der er to undervisere i klassen; danskunderviseren og en underviser som er støtte på en elev. Underviseren går i gang med at forklare dagens opgave, der opstår lidt uro og flere elever kravler rundt. Én gang tysser underviseren på dem, men det er også eneste gang i det modul. Eleverne bliver delt op i grupper af 2 til 3. I dag er der 13 elever til stede, som regel er der 15 elever i klassen. De sidder i en rundkreds på måtterne og skal hente ord-kort i midten og finde ud af, om det er et navneord, udsagnsord eller et tillægsord – derefter skal de skrive det ind i opgavehæftet og så er det en ny der skal hente ord-kort.

Efter 5 minutter begynder nogle børn at bevæge sig rundt og se lidt rastløse og trætte ud. Opmærksomheden er svær at fastholde. En dreng kaster sit penalhus frem og tilbage i luften mens han ligger på ryggen og nynner. Hans makker stirrer tomt ud i luften og ser eftertænksom ud. Nogle piger begynder at stå på hænder og andre kravler rundt på gulvet eller ligger på ryggen og stirrer op i loftet. Nogle andre spiller usynlig fodbold med ord-kortene og der bliver også lige lavet lidt kolbøtter. To drenge kravler på hinanden og det ligner umiskendeligt, at de keder sig. Men der er ikke larm. Underviseren går forbi, uden at kommentere på adfærden. Det kunne ligne en almindelig folkeskole, bortset fra, at her er det ok at ligge og `tage en slapper`, inden arbejdet fortsættes.

Efter 15 minutters arbejde, bliver eleverne forberedt på, at nu skal de ned i deres klasseværelse og færdiggøre deres kærlighedsdigt omkring ”Busters verden”. De går stille og roligt ned. Vi står i 5 min og taler med underviserne, og en af os tænker: ”Mon der er vildt kaos når vi kommer ned til eleverne?”. Personen har selv været skolepædagog i 9 år og tænker, at skiftene fra et lokale til et andet, uden en voksen, kan skabe en værre larm, uro og konflikter mellem eleverne. Underviseren virker meget rolig og tager sig tid til at snakke med os.

Nede i klassen er der uro, men ingen får skældud af underviseren. Hun siger stille og roligt, at nu skal de sætte sig ned og gå i gang. Der er småsnakken og flere elever går rundt, og nogle skal også lige først have installeret sig, så de sidder som de har lyst til. Der arbejdes, der småsnakkes og underviserne sidder og hjælper enkelte elever.

Måske er det H.A.V.K.A.T (forkortelse af Holist, Analytiker, Visuel, Kinæstetisk, Auditiv og Taktil) og læringsstilene vi ser i aktion? Den dér læringsvej, som Guldminen tror på; at alle børn kan lære alt – men det handler om at definere den stærkeste læringsvej for hvert enkelt barn kombineret med tydelig kommunikation i et positivt og anerkendende læringsmiljø? Her er en dejlig varm stemning.