Pædagogik på kanten
Blog
2. dag på Cykelløbet Challenge med 100 km, solskin og 'Vi-værd'
I aften udfylder cykeldrengene et spørgeskema, der måler selvværd. Det samme gjorde de i begyndelsen af forløbet. Har det flyttet sig? På landevejen viser de det jeg vil kalde for 'Vi-værd'...
Med en før- og en eftertest måler jeg ændringer i cykeldrengenes selv-værd. Og selv om der er 48 drenge, som er sig selv, så er de samtidig så meget mere end sig selv - og så langt fra sig selv nok - når de kører på cyklerne. Hvis selv-værdet er blevet øget, hvor meget af det skyldes så i virkeligheden det 'Vi-værd' som opstår blandt drengene på (og på tværs af) deres cykelhold.
De viser solidarisk sammenhold. De stærke hjælper de svage og den stærke nu kan være den svage om lidt. Alle skal med og forskelligheden respekteres. Samtidig konkurrerer drengene på fin vis med sig selv og hinanden.
Det er pædagogisk og psykologisk spændende at undersøge, hvad der sker. Glæder mig til testresultater og yderligere deltagerobservation og nalyser.
Drengene flytter sig mange kilometer på cyklen, men hvordan og hvor hen flytter de sig mon ellers?
I morgen er den længste etape med 126 km.