Pædagogik på kanten
Blog
African time og dansk pædagogik
På et kursusforløb for lærere på erhvervsskoler i det nordlige Togo i Vestafrika, var timekeeping et vigtigt omdrejningspunkt. Men er der forskel på dansk og afrikansk tid?
”Hvad er tid?”
Sådan indleder Peter Høeg sin roman, De Måske Egnede. Romanen indeholder en fortælling om opgøret med den rationelle tid. Ind imellem den narrative fortælling bruger forfatteren plads til at fortælle mere filosofisk om begrebet tid.
Jeg kom til at tænke på Peter Høegs roman, da jeg sad i Togo og fulgte Børnefonden og Implements forsøg, på at introducere nye værktøjer og perspektiver i håndværksuddannelsen. De lærere og ledere, der var til stede fik på deres egen krop oplevet hvad dansk timing betyder.
Med militærisk præcision var hele ugen tilrettelagt til mindste detalje. De omfattende 6 moduler. De mange diskussioner, skulle foretages på kun 5 dage. Så allerede på første dagen, blev det præciseret, at nogle af deltagerne var kommet omkring 5 minutter for sent, til én af de store fælles samlinger.
Fleksibel tid
Mine mange erfaringer fra kurser, konferencer og skolebesøg i Afrika, har eftertrykkeligt vist mig, en vis form for fleksibel tid, i mange afrikaneres mindset.
I Kenya for eksempel, er der ofte i hovedstaden én ”sikker” undskyldning for at komme for sent: Trafikken.
Men det er ret irriterende, at møder udsættes og ikke gennemføres på grund af dårlig timing. På samme måde, når der skal gennemføres en Skype samtale mellem en klasse i Danmark og en klasse i Kenya. De danske elever vil allerede efter 5 minutter miste koncentrationen og fokus, og motivationen er væk, hvis der går for lang tid. Når jeg er på den Kenyanske side af Skype samtalen oplever jeg, at det ikke er et IT problem, men at det mere handler om, at lærerne først starter forberedelsen alt for sent.
Timing bliver et ritual
Tilbage i Togo. Jeg synes faktisk det er i orden med en opstrammet timing under et kursusforløb som dette. Efterhånden bliver det også et ritual i løbet af de fem dage. Måske skyldes det, at deltagerne alle var på et eksternat, hvor det ikke var muligt at forlade området, andet en det mindretal, der boede uden for det store præsteakademi, hvor kurset blev afholdt.
Men tid er stadig relativt.
Curriculum tid
Rammerne omkring hele ugen var tidsopdelt, som en rammetid, hvor det var vigtigt at holde tiden. Det var fællesskabets tid.
I de enkelte moduler, som varede 3 timer, er de enkelte undervisere underlagt en curriculum tid, hvor hvert enkelt punkt, der skal fremlægges, er inddelt i moduler og minutter. En slags curriculum tid. Et af modulerne handlede direkte om accelerated learning (accelereret læring), hvor deltagerne blev udfordreret på at minimere tiden for læring ved at arbejde hurtigere – eller mere rationelt.
Det kulturelle ur
”African time” er egentlig et dårligt begreb og ikke særligt præcist. Måske skulle man hellere se på det, som mødet mellem den danske og togolesiske måde at opfatte tiden på.
I en væsentlig bog om tid af antropologen, Edward T. Hall (The Dance of Life) taler han om det ”kulturelle ur”. Hos mange etniske grupper og i den afrikanske tradition bevæger tiden sig ikke på den rationalistiske måde. Tiden står stille. Det vil sige nu-tiden. Det eneste der bevæger sig er generationer. Når den traditionelle togolesiske kultur møde den dansk rationelle kultur foregår mødet asynkront, og derfor med forskellige tidsopfattelser.
Udfordringen i et kulturmøde mellem en dansk rationalistisk kultur og en togolesisk, er at komme i synk med den anden. Ganske vist er deltagerne i workshoppen uddannede, men de fleste kommer sandsynligvis fra traditionelle familier. For en underviser bliver det derfor nødvendigt at lytte til ”det kulturelle ur”
Lykkes det så for de danske undervisere?
