En erhvervsuddannelse kan åbne verden for eleverne

Herhjemme har den tidligere udviklingsminister, Rasmus Prehn (S) gjort sig bemærket ved at fokusere på erhvervsuddannelserne og ikke mindst i, at sætte gang i en grøn engagementspulje, der skulle støtte grønne initiativer indenfor samarbejdet med udviklingslandene. Det væltede ind med så mange ideer, at kassen hurtigt blev tom. Men initiativet styrkede alligevel interessen for at kombinere erhvervsuddannelserne med grøn omstilling og herunder de 17 verdensmål med blikket mere vendt mod Syd og specielt se på, hvordan dansk bistand og samarbejde kan styrkes via erhvervsskolerne.

Erhvervsskoler i Syd

Flere erhvervsskoler er i gang med at se på, hvordan de kan styrke bæredygtige initiativer og gøre uddannelsen mere grøn.

I den forbindelse kunne det være interessant at se på, hvordan erhvervsskoler i Syd allerede er begyndt at integrere bæredygtighed på skolerne og se om unge dér, har en bæredygtig indstilling til deres fag. Artiklen her bygger på et online ’besøg’ i Kenya i slutningen af november 2020, da coronapandemien har lukket rejser ned. En lokal dokumentarfilm mand har derfor været ude i felten, medens research og interviews er foregået i Danmark og online.

Lad os give stemme til én af de elever, der går på en erhvervsskole i Kenya:

Deus Charimba, der kommer fra Uganda, er i gang med en tømmeruddannelse. Samtidig er hans store lidenskab at lære folk at plante træer og som han siger: ”Vi er alle afhængige af træer… så derfor vil jeg tilskynde at den kommende generation bevarer skoven, og plante flere træer”, fortæller han.

Erhvervsskoler i Kenya

Kenya er i fuld gang med at udrulle en ny skolereform i grundskolen og der sker også ændringer af erhvervsuddannelserne. Det startede med det såkaldte TVET Act fra 2013. Det nye curriculum er kompetencebaseret, som betyder at der fokuseres mere på kompetencer og det du kan (”doing”) der er resultatet af ens skolegang, end den viden (”knowing”) skolegangen medfører. Samtidig er de statslige uddannelser indenfor erhvervslivet nu inddelt i moduler, så eleverne er i stand til at samle resultater af de enkelte moduler til en hel uddannelse i stedet for, som tidligere at skulle ’hænge på’ et langt uddannelsesforløb, som mange droppede ud af.

Nogle elever forlader allerede grundskolen efter 6 skoleår, men vil kunne følge det, der kaldes ”Foundation Industrial Education” som er den mindste erhvervsuddannelse. Mange vil også blot gå ud af skolen og arbejde i den uformelle sektor kaldet ”Jua Kali” på swahili. I stedet for gymnasiet (”upper Secondary) kan man indenfor erhvervsuddannelsen tage det, der kaldes ”Specialized Industrial Education”.

Forskellige former for faglige uddannelser

Med den nye skolereform er Kenya i gang med at styrke de faglige uddannelser og således prioriterer dem i forhold til de mere akademiske uddannelser, som i mange år, har medført stor arbejdsløshed. Hvis man ønsker at tage ”Articsan and Craft” uddannelsen går man på National Polytechnic og Technical Universities. Hvorefter man kan tage Diploma eller Bachelor samme sted. Det er State Department of Vocational and Technical Training under Ministry of Education, der er ansvarlig for erhvervsuddannelserne i Kenya.

Der findes i alt fire kategorier af offentlige erhvervsskoler i Kenya. De lokale Vocational Training Centre, der ikke har den store bevågenhed fra centralregeringen. Her undervises der i grundlæggende håndværksfag som afsluttes med en prøve. På næste niveau er der Technical and Vocational Colleges (Technical Training Institutes), hvor eleverne kan opnå at få et Diploma indenfor forskellige håndværk. Der findes omkring 100 af disse uddannelser spredt over hele Kenya og det er målet, at der bygges endnu flere, så hele landet er dækket tæt. De Nationale Polytechnics er det næsthøjeste niveau for erhvervsuddannelserne. Her kan man opnå Diploma eller Higer Diploma, som sikrer at du kan gå videre på de tekniske universiteter og tage bachelor eller Master og Ph.d. Så selvom man styrker erhvervsuddannelserne med mere grundlæggende ikke-akademiske færdigheder, så fastholder Kenya alligevel en akademisk struktur. Ud over de statslige erhvervsuddannelser findes der en del private erhvervsskoler.

Mary Wanjugu er kvindelig murer studerende og kommer lidt udenfor Nairobi. Hun betragter Kabete NP som sit andet hjem. ”Alle kan blive murer”, fortæller hun, ”Det afhænger af indstilling og ikke om køn”. Derfor vil hun gerne være forbillede for andre unge piger, så de også han arbejde med traditionelle mandefag og blive uafhængige af en mand.

Bæredygtighed ind i alle uddannelser

På mange måder forsøger Kenya i disse år at integrere bæredygtighed indenfor uddannelserne. Den nye skolereform inviterer således til en bedre forståelse af, hvordan bæredygtig udvikling kan integreres i en grundskole (https://koeeorg.wordpress.com/2019/06/12/kenyas-new-curriculum-mirrors-education-for-sustainable-development/).

I modsætning til Danmark har undervisningsministeriet i Kenya en officiel politik for at implementere uddannelse for bæredygtig udvikling i hele skolesystemet: (http://planipolis.iiep.unesco.org/sites/planipolis/files/ressources/kenya_education_sustainable_development_policy_education_sector.pdf.)

I Kenya er der således både en national politik fra oven, men der findes også en række lokale centre (såkaldte Regional Centre of Expertice), der blandt andet samarbejder med lokale NGO’ere om at styrke bæredygtige grønne elementer de forskellige uddannelser. I Kenya findes der adskillige RCE’ere, medens Danmark har ét.

Kabete National Polytechnics

Kabete National Polytechnics (Kabete NP) er en national polyteknisk erhvervsuddannelse Her undervises i anvendt videnskab, håndværksbaseret uddannelse, ingeniørfag, tømmerfag, murerfaget, og mange andre uddannelser. Der er mere end 10.000 elever på skolen, så det er landets største erhvervsuddannelse. De enkelte moduler, der gennemføres på skolen, er udviklet af Kenya Institute of Curriculum Development (KICD), der også implementerer den nye skolereform, som bygger på den kompetence, baserede curriculum. Uddannelsen veksler mellem skolebaseret arbejde (læseplaner) og træning i virksomheder og på arbejdspladser (den virkelig verden).

Skolen optager elever tre gange om året: januar, maj og september. Et modul varer 6 måneder. Diploma består af 3 moduler og Certificate af 2 moduler. I slutningen af hvert modul sendes de studerende i praktik i 3 måneder ude i virksomheder.

Dancun Murema er i gang med en tømmeruddannelse. Han kommer fra Kisi i det sydvestlige Kenya. Det er langt væk fra Nairobi og han ønsker at videregive sine erfaringer som tømmer til lokalsamfundet, hvor han kommer fra. Han er glad for at gå på en uddannelse, der prioriterer håndværk mere en akademisk uddannelse (white collar education), som for det meste uddanner til arbejdsløshed.   

Bæredygtighed og de 17 verdensmål

Kabete NP arbejder specielt med mål 4.7, 12.8 og mål 17.6. Indenfor mål 4.7 arbejder skolen både på at uddanne de studerende med akademiske og tekniske kompetencer og samtidig at tænke kritisk, problemorienteret, udvikle sociale kompetencer, vedholdenhed, kreativitet og selvkontrol. Derudover arbejder skolen bevidst med balancen mellem kønnene, kulturel diversitet og menneskerettigheder (Life Skills).

Skolen arbejder både lokalt, regionalt og kontinentalt i Afrika med at udvikle erhvervsskolerne. Det gør skolen ved at etablere partnerskaber mellem skoler i Kenya og skoler i andre lande (mål 17).

De tre elever vi var sammen med, viste en høj grad af social bæredygtighed, som viser sig ved, at de alle vil give noget tilbage til samfundet og til næste generation af det de har lært. Samtidig peger de også på den økologiske bæredygtighed, når Deus Charimba, nævner, at der skal plantes flere træer.

Innovation og bæredygtighed

Peter Owuor, der er lærer på skolen, fortæller at skolen arbejder meget med bæredygtigt konsum og bæredygtig produktion (mål 12). Her nævner han at skolen eksporterede reservedele til Kina, fra deres mekaniske afdeling. Det skete i forbindelse med en konkurrence, hvor skolen vandt. Et andet produkt skolen er i gang med at udvikle er planter, der ikke behøver at stå direkte i jorden, men som blot står i energifyldt vand. Her er der igen tale om at innovation på skolen, betyder udvikling af produkter, der gør skolen økonomisk bæredygtig. Endelig arbejder skolen også med miljømæssig bæredygtighed. For tiden eksperimenterer de med mycelium (svampe legeme), der kan bruges til at fremstille mursten til byggeri, samt stole og stof til møbler.

Udfordringer

På erhvervsskolerne i Kenya er der imidlertid flere udfordringer. En af udfordringerne er at erhvervsuddannelserne i landet stadig er underkendt i forhold til akademiske uddannelser. En anden udfordring fortæller lederen af Bygnings- og ingeniørafdelingen på skolen, Peter Ochieng, er, at der mangler kvalificerede undervisere på skolen. Mange af skolens lærere er ældre og har været der i lang tid. Endelig kan man tale om mere generelle udfordringer som udvikling af et curriculum med mere lokale elementer og lokale innovative og entreprenante løsninger.

Inklusion af entreprenante færdigheder, hvor de studerende skal bruge og aktiverer de færdigheder de har fra skolen, til handling ude i den lokale virkelighed, kan være vanskelig. Forholdet mellem praktikordningen og skolens teoretiske dele, kan også være en udfordring, samtidig med at få de studerende ud i den rette praktik. Ud over kvalificerede lærere kan motivationen af de studerende være vanskelig, men nødvendigt, for at sikrere, at de ikke dropper ud af uddannelsen.

Dokumentarfilm

I Filmen: Passion og Bæredygtighed, der er produceret til dette projekt med støtte fra Danidas Oplysningspulje, viser at de unge på erhvervsuddannelsen i Kenya både har en stolthed og passion for det, de er i gang med at uddanne sig til. Samtidig har de også visioner om, hvad det betyder i et socialt og miljømæssigt bæredygtigt perspektiv, når de er færdige med deres uddannelse. Det handler meget om den sociale bæredygtighed, der viser, hvad eleverne vil bringe tilbage til deres lokalsamfund, men samtidig også hvordan færdighederne og erhvervsuddannelsen kan blive en del af kvinders frigørelse i et land som Kenya.

Det kan både de danske erhvervsuddannelser og de unge, der går der, lære meget af.

FILM og Foto: Niels Larsen og Elijah Kanyi

 https://www.youtube.com/watch?v=UfVue8O2RG4

Kabete Polytechnic_Danish_Subtitles - YouTube