Alkohol og grænsesætning

Mine børn er voksne nu. Da de var yngre og begyndte at drikke alkohol, havde jeg meget strenge regler for, hvor meget alkohol, de måtte drikke. Fornylig talte vi om, hvordan de havde øvet sig i at gå lige, inden de skulle gå de få skridt fra døren og hen til min seng for at fortælle, at nu var de hjemme. De troede, at jeg troede, at de ikke drak mere end det aftalte.

Så naiv var jeg ikke. Jeg vidste udmærket, at de drak mere. Selvom det var en del år siden, jeg selv havde været i den alder, så kunne jeg nemlig godt erindre mig, hvordan min veninde og jeg drak rævepis. Rævepis var betegnelsen for en blanding af slatter fra mine forældres barskab. Ved kun at tage en ganske lille mængde fra hver flaske, kunne det ikke spores. Det smagte, som ordet siger, af rævepis. Det stoppede ikke vores iver efter mere.

Når nu vi alle ved, at det sker, hvorfor så ikke bare tillade det? Relationer bygger vel på tillid?

Derfor er der også mange af mine venner, der argumenterer for, at man skal have en liberal holdning til alkohol. Efter deres mening er det vigtigt, at man har en ærlighed omkring alkohol. Og den går fløjten, når man sætter rammer op, der alligevel brydes, argumenterer de. Og mange lader deres unge afprøve alkohol i trygge rammer derhjemme.

Et studie fra 2017 viser, at børn, der får tilbudt alkohol af deres forældre, begynder at drikke tidligere og mere sammenlignet med børn, som ikke har fået alkohol derhjemme.

Det er en kendsgerning, at teenagere bryder deres forældres regler og alkoholpolitikker. Det er jo det, det går ud på som teenager. Det betyder imidlertid ikke, at forældre ligeså godt kan droppe at sætte rammer. Tværtimod skal man turde sætte restriktive regler op. For de vil bryde dem uanset, men deres alkohol indtag vil blive mindre.

Det er at tage forældreansvar at holde fast i, at grænsen er 16 år, velvidende at ens barn begynder at drikke tidligere. For det er at foretrække, at de begynder så småt at rykke ved grænsen som 15 årige fremfor som 13 eller 14 årige, fordi vi har forsøgt at komme den unge i møde.

Vi skal som forældre og andre betydningsfulde voksne turde at sætte klare rammer for, hvad der er rigtigt, hvad der er forkert, og hvad der er vores holdninger og værdier.