Naturfaglig forståelse, en del af nøglen til almen dannelse og forståelse?

Vi, Homo Sapiens, lever i dag i en moderne og yderst udviklet tid, hvor vores forbindelse til naturen synes at være på det laveste punkt nogensinde. Dette rejser naturligt spørgsmål om vores forhold til naturen og den naturfaglige undervisnings rolle i forhold til den almene dannelse. I nyhederne bliver vi konstant udfordret på, hvordan vi kan nedsætte vores udledning af CO₂, mindske brugen af plastik, købe økologiske varer, og endda udsættes vi for falske udsagn og misforståelser på små, sjove klip på sociale medier. Men husker vi at undre os over det, vi ser, hører og læser? Ved vi, at vanddamp, ligesom CO₂, er med til at skabe drivhuseffekt, at drivhuseffekten intet har med ozonlaget at gøre, at konventionelt landbrug, i forhold til økologisk, ofte er bedre for mængden af udledte drivhusgasser og mængden af skov, eller hvorfor der er forskel på ladetiden for vores telefon, alt efter hvilken oplader vi bruger?

Man kan med rette spørge, om det er nok at lære om naturen fra en iPad og i et laboratorium, eller kræver det direkte erfaringer i naturen for at forstå dens kompleksitet, skønhed og påvirkning af vores dagligdag?

Naturfag er mere end blot en akademisk disciplin, det er en måde at forstå verden på, en kilde til undren og inspiration. Men hvor meget af dette kommer egentlig igennem i vores uddannelsessystem og i vores dagligdag? Når vi taler om naturfag som en del af den almene dannelse, er det også vigtigt at undersøge, om vi virkelig forstår de fundamentale byggesten i vores verden. Forstår vi, hvordan molekyler og atomer danner grundlaget for alt, hvad vi ser omkring os? Kan vi forklare, hvorfor en citron smager surt, eller hvordan håndsæbe formår at gøre vores hænder rene?

Ofte befinder vi os i en verden af komplekse fænomener, uden egentlig at forstå de grundlæggende principper bag dem. Vi kan bruge vores smartphones uden at forstå, hvordan elektricitet og computerkodning gør det muligt. Vi kan nyde smagen af en frugt uden at tænke på de kemiske reaktioner, der skaber den smag.

En vigtig del af den naturfaglige dannelse og udvikling bør være at begive os ud i den natur, vi omgives af. Dette skulle gerne hjælpe os til at forstå og værdsætte naturen omkring os. Gennem direkte erfaringer i naturen kan vi få et dybere indblik i økosystemer, dynamik og dens skrøbelighed. Hvornår har vi sidst virkelig observeret skønheden i en skov, været overvældet af antallet af livsformer i en skovsø, eller undret os over kompleksiteten i et insekts livscyklus?

På samme måde kan undren og fordybelse være med til at give os en forståelse for de naturfaglige fænomener, vi dagligt udsætter os selv for og benytter os af, ofte uden helt at forstå dem. Måske virker de ligegyldige i en travl hverdag, men det er stadig elementer, der kan lære os en hel masse om os selv og den plads i Verden, som vi mennesker har indtaget.

Manglen på forståelse for naturen begrænser sig ikke kun til vores manglende engagement i den fysiske verden, men strækker sig også til vores forbindelse til populærkultur. Hvor mange af os forstår egentlig referencerne i de sange, vi synger med på? Tag for eksempel "Det er Knud som er død" fra The Minds of 99. Knud er ikke bare et tilfældigt navn, han repræsenterer vores forbindelse til naturen og vores manglende opmærksomhed på dens tilstand. Sangen bygger på et digt af samme navn, skrevet af forfatteren Tom Kristensen som mindeord over sin ven, polarforskeren Knud Rasmussen, og beskriver Knuds arbejde med Thule-ekspeditionerne og forståelsen af den arktiske natur samt relationen mellem de indfødte folk i Grønland, Canada, Alaska og det nordøstligste Rusland.

Så hvordan kan vi integrere naturfaglig forståelse i vores almene dannelse på en mere meningsfuld måde? Måske begynder det med at genopdage vores nysgerrighed og undren over naturen omkring os samt de naturfaglige fænomener, vi dagligt benytter os af, nok uden helt at forstå dem. Måske kræver det en ændring i vores uddannelsessystem, der prioriterer direkte erfaringer og praktisk læring i naturen. Og måske kræver det også, at vi bliver mere opmærksomme på de budskaber, der ligger gemt i vores kunst og kultur. En ting er i hvert fald sikker: Vi skal vænne os til at være mere kritisk tænkende over for de mange hurtige oplysninger, hvor enhver kan fremsætte "kendsgerninger" på sociale medier uden at bruge tid på at faktatjekke dem. Hertil kommer kunstig intelligens, som uden tvivl gør tingene meget nemmere. Men forstår vi egentlig, hvordan de tekster eller billeder, den frembringer, bliver til?

Spørgsmålet er ikke bare, hvordan vi kan lære mere om naturen, men hvordan vi kan lære at leve som en del af den, være i den, bruge den i vores dagligdag og forstå dens betydning for vores egen eksistens. Naturfaglig forståelse er ikke bare en del af den almene dannelse, det er en vej til at forstå os selv, vores samfund og vores plads i verden. Så lad os starte med at stille os selv de vigtige spørgsmål: Hvad betyder naturen for din dagligdag, hvad er du villige til at gøre for at bevare den, og hvad gør du selv for at forstå den?