Den usynlige dannelse Dannelse er på vej til at blive rehabiliteret i folkeskolen. Også B&U-forvaltninger taler nu om dannelse, og i Odense har der netop været afholdt en stor dannelseskonference med deltagelse af 550 medarbejdere og andre. Der er dog grund til at væbne sig med lidt sund skepsis. Skal dannelsen indhegnes, og bliver den et nyt objekt for styring og måling, så den effektstyrede kommune kan vise politikerne, om investeringen betaler sig? Dannelsen er imidlertid en pædagogisk proces. Vi hverken kan eller skal opnå fuld kontrol med elevernes læring. Dannelse er usynlig læring, og læreprocesser foregår oftest uden for bevidsthedens og målesystemernes rækkevidde.
Rapport fra en landsretssag om en tjenstlig advarsel for negativ attitude De tre landsdommere gjorde kort proces. Vi vandt over Odense Kommune med dommerstemmerne 3-0 og fik en total frostklar begrundelse! Nu har vi lov til at få prøvet, om advarslen, jeg som lærer fik af min skoleleder for godt og vel 2½ år siden, var i orden! Først nu kan vi komme til at tale om grænserne for ytringsfriheden inden for skolens mure. Det er et gråt område, der især disse år, hvor en del skoleledere fristes til at manifestere deres magt, kan kollidere med ledelsesretten. Lærernes ytringsfrihed ud af huset er meget bedre sikret, end den interne ytringsfrihed bag lukkede døre, og det er da underligt! Men vil Odense Kommune nu trække advarslen tilbage, inden den egentlige sag begynder, og pengene igen begynder at fosse ud af kommunekassen?
Café Stiften og de 10 grundlæggende dynamikker i skolen Problemet for den offentlige debat om skolen er, at de grundlæggende dynamikker bevæger sig, de er historiske, og man skal være i skolen for at mærke dem. Dem mærker økonomerne, juristerne og polit’erne, der styrer skolen, ikke. Dem mærker akademikerne og forskerne heller ikke. De har af gode grunde ikke føling med eleverne, med lærerne og med skolens grundlæggende dynamikker. Desuden er det lykkedes at skabe så megen mistillid til lærerne og den praktiske fornuft, at styringsregimet ikke finder det nødvendigt i nævneværdig grad at lytte til dens stemme.
Tak, Niels! Den nye hovedstyrelse i Danmarks Lærerforening har sagt farvel til én af de mest indsigtsfulde og skarpeste skoledebattører, Niels Chr. Sauer. Han bliver svær at undvære, selv om nogen måske vil opleve det som en smule bekvemt. Niels lider ikke udpræget af behagesyge. Det er sagen, der er vigtig.
STINUS-PRISMODTAGER-MANIFEST 2015 Jeg læser med stor fornøjelse indlæg og bøger om pædagogik og skolepolitik, men jeg har svært ved at forlige mig med, at lærernes erfaringsbaserede indsigt ikke tages alvorligt af den pædagogiske forskning, forvaltning og politiks elite. Det er en meget alvorlig fejldisposition. I september fik jeg på DLF's kongres overrakt Stinus-Prisen, og i den forbindelse holdt jeg en tale. Jeg havde desuden skrevet 10 nøglepunkter, som jeg finder vigtige i forståelsen af lærerfaget og læreridentiteten. Punkter, som jeg dog først nu lægger frem. De er ikke fuldendte, men kan måske indgå i den diskussion, der er præget af en ulidelig og ineffektiv styrings- og læringsfiksering
Erik Schmidts takketale ved overrækkelse af Stinus-prisen den 8. 9. 2015 Lærerne har en erfaringsbaseret indsigt, som er ved at glide ud i havet sammen med badevandet. Det skal vi ikke finde os i. Lærerens personlighed og faglige identitet må ikke kunne eksproprieres. Vi er ved at få et samfund, hvor politikerne spørger forskerne og videnskaben om, hvad der virker statistisk set, og unddrager sig faglig, professionsmæssig og folkelig debat. Sådan et samfund kaldes et teknokrati, og det ønsker de fleste af os ikke!
NØDVENDIG FEJDE Thomas Aastrup Rømer, der er lektor i pædagogik på Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet, har gennem sit arbejde ikke kunnet undgå videnskabelige og personlige fejder. Han har nu på dén konto for tredje gang fået en invitation til en kammeratlig samtale med Aarhus Universitets ledelse – dennegang med juridisk bisidder.
