I det mindste slipper de unge for at høre sætningen: ”Det får I brug for til afgangsprøven!”

Jeg var en af de 9.klasseslærere, der ærgrede mig helt vildt over, at de unge ikke får mulighed for at gå til afgangsprøven. Det gør jeg sådan set stadig. Mange af prøverne lægger op til en fed fordybelse, de giver værdifulde erfaringer, og så er de er en del af de ritualer, som hører sig til at blive færdig med grundskolen.

Men. I disse dage, hvor landets 9. og 10. klasser under normale omstændigheder ville sidde og svede i gymnastiksale over de skriftlige afgangsprøver, kan jeg ikke lade være med at tænke, at der i denne trælse situation er gemt a blessing in disguise. Jeg har jeg de sidste mange uger nemlig slet ikke brugt sætningen: ”Det får I brug for til eksamen!”

Den rutinerede udskolingslærer vil nok nikke genkendende til at have brugt den sætning – eller variationer over den – mange gange. Måske vil mange også kunne genkende følelsen af at få lyst til at bide tungen af sig selv efter at have sagt det. Sådan kan jeg i hvert fald have det, når jeg fortæller elever om, hvor vigtigt det er at kunne det her og det her og det her, fordi de skal bruge det til afgangsprøven. Faktisk vil jeg gå så langt at sige, at jeg hader, når jeg bruger netop dén sætning som argument for noget som helst fagligt.

Afgangsprøver presser unge

Forleden læste jeg et glimrende debatindlæg af Mia Lange, der er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut. Det handler om, hvor meget karakterer fylder for skolens ældste elever – og ikke mindst hvor meget de presser og stresser. Jeg kan tilføje, at jeg oplever, at afgangsprøverne er en del af det pres.

Mens jeg læste, blev jeg ramt i lærerhjertet. Jeg tænkte: ”Damn, Anders, du er jo med til at lægge yderligere pres på de unge, når du gang på gang kæfter op om de afgangsprøver!” Problemet er bare, at jeg og mine udskolingskollegaer ikke bare kan ignorere de afgangsprøver, for de har i de senere år fået langt større betydning for de unges videre færd i uddannelsessystemet.

Det er ikke længere en gratis prøveomgang, hvor det ikke gør noget, hvor dårligt det måtte gå. Nej, nu skal standpunktskaraktererne bekræftes ved afgangsprøverne. Derfor har de, der nu kalder dem for afgangseksaminer, også en pointe, selvom jeg nu tror, at jeg holder fast i afgangsprøver lidt endnu.

Nørderi i stedet for traditionelle prøver

Jeg er hverken modstander af karakterer eller afgangsprøver. Men jeg vil med afsæt i dette års aflysninger øve mig på i fremtiden ikke at argumentere for, at noget er vigtigt at lære på grund af prøverne eller karaktererne. For når jeg gør det, er jeg med til at gøre undervisningens indhold til et middel til at komme videre i uddannelsessystemet frem for et mål i sig selv.

Når jeg skal læse Karen Blixen med mit danskhold, skal jeg gøre det, fordi det er godt i sig selv. Fordi hendes tekster er så enestående. Når har økonomi med mit samfundsfagshold, skal jeg gøre det, fordi det et godt i sig selv. Fordi det er vigtig viden for at forstå, hvordan vores samfund hænger sammen. Og når jeg… Ja, fortsæt selv.

Når der er en lille blessing in disguise i, at afgangsprøverne er aflyst, handler det om, at der nu er muligheder for at lave noget andet end de traditionelle afgangsprøver. To smadderdygtige kollegaer og jeg har lavet en skriftlig danskopgave, som kommer til at løbe over flere uger – i stedet for de normale 3 ½ timer i en gymnastiksal. Det bliver en proces med feedbackgrupper og med os som vejledere. Ligeledes laver vi en mundtlig prøve. Udgangspunkterne er de oprindelige prøver, men vi har meget mere fokus på den lærerige proces det er at nørde igennem med kyndig vejledning, end vi har på et tal, der skal ende på et eksamensbevis.

Jeg glæder mig allerede. Og jeg håber, at min nuværende 8.klasse til næste år vil slippe for hele tiden at høre mig sige: ”Det får I brug for til afgangsprøven!” Det har de nemlig fortjent.