Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

En model til kilder og problemstilling lige til brug

Mange niendeklasser nærmer sig deres projektopgaver. Måske er de allerede i gang. Her får du en infografik, der hjælper eleverne til at forstå samspillet mellem problemstilling og kilder. Den gælder også ved kulturfagsprøven.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har oplevet det mange gange. Eleverne er gode til at finde relevante kilder. De ved, hvor de skal søge. De har styr på tingene.

Alligevel sætter de sig ved prøve eller fremlæggelse og gengiver minutiøst, hvad der står i kilderne, men de kommer ikke ind på, hvordan kilder og problemstilling hænger sammen. Hvilke svar bidrager kilden til og hvordan hænger kilderne sammen indbyrdes? Hvordan kommer man i det hele taget op på det reflektions- og analyseniveau, der skal til for at klare en projektopgave eller kulturfagsprøve godt?

Det er som bekendt ikke nok at vide, hvad der står i kilderne. De skal bringes i spil ift. problemstillingen.

Print ud til plakat

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Den vedhæftede model er lavet i Easelly på SkoleTube og kan printes ud til evt. plakat eller smides med i en padlet. På min arbejdsplads gør vi begge dele.

Ulempen er naturligvis, at overemne og underemne er tilpasset netop vores skole, men hvis du kan bruge grafikken til eksemplarisk at demonstrere, hvordan problemstilling og kilder hele tiden skal hænge sammen samt vise kildernes indbydes relation, er du velkommen til det.

Her er lagt fokus på kilderne. Produktet er for overskuelighedens skyld ikke nævnt på denne plakat. Det får sin egen.

Glædelig december derude.