Lad os spare på ord som ”luder” frem for på de unges uddannelse

For nylig viste TV2 Lorry et klip fra undervisningsminister Merete Riisagers besøg på Ørestad Gymnasium.

Det var ikke et opmuntrende besøg. Frem for den planlagte samtale med eleverne om demokratisk dannelse oplever undervisningsministeren at blive kaldt for luder og få kastet mønter efter sig.

Senere viser det sig, at der måske ikke er kastet med mønter, men ”bare” med papir. Måske var der kun tale om 1 mønt. Nogle røster i den efterfølgende debat mener, at situationen kan bagatelliseres med henvisning til, at pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, SOSU´er og andre, der arbejder med mennesker i den offentlige sektor, også oplever at blive kaldt luder og få kastet ting efter sig på daglig basis. Der findes ingen undskyldninger. I bund og grund er det mangel på god opførsel. Her er den demokratiske dannelsesopgave ikke lykkedes. Færdig, basta, bum!

Men hvis vi nu ser bort fra de få elever, som går langt over stregen og i stedet fokuserer på den unge mand, som i klippet går i dialog med ministeren. Hvad er det så der sker?

Han italesætter ironien i, at undervisningsministeren er ankommet i en Porsche, mens 8 medarbejdere på gymnasiet for nylig har fået en fyreseddel og han gentager de unges: ”Vi er ikke bare et tal!”. Undervisningsministerens svar er, at nej, de unge er ikke bare tal, men nogle gange må man altså stramme lidt ind og den unge mand kan tage det roligt – hans evne for argumentation er så god, at han nok også kommer til at køre Porsche og ministerbil en dag.

Men har ministeren nu hørt, hvad den unge mand egentlig siger mellem linjerne?

Det handler i bund og grund ikke om, hvorvidt ministerbilen er en Porsche, Bentley eller eldrevet delebil og om den unge mand godt selv kunne tænke sig sådan en. Mellem linjerne, hører jeg, at han anfægter den manglende forståelse for konsekvenserne af regeringen og støttepartiernes politiske beslutninger – at omprioriteringsbidraget har en konsekvens for de 8 medarbejdere, der nu højst sandsynligt er gået på dagpenge ligesom de omkring 200 gymnasielærere, der blev varslet fyret i februar, må formodes at være. At effektiviseringer og besparelser risikerer at reducere kvaliteten af undervisningen. Med andre ord. At omprioriteringsbidraget forringer hans muligheder for at få det optimale ud af hans tid i gymnasiet og at det er udemokratisk og skævt.

Jeg vil påpege yderligere ironi.

Omprioriteringsbidraget omfatter 2 % besparelser på undervisning, uddannelse og kultur. Man har ganske enkelt valgt at spare på de institutioner, der ligger grundstenene for både den kulturelle og den demokratiske dannelse – og det med manglende opbakning fra 76 % af danskerne ifølge en undersøgelse fra Kantar Gallup (Dansk Magisterforening, oktober 2018).

Merete Riisager har min fulde respekt for at sætte dannelsen tilbage på uddannelsesdagsordenen. Det har været en tiltrængt bedrift. Dannelse skal også have en plads i vores ungdomsuddannelser. Det er jeg sikker på, at undervisningsministeren er enig i.

Derfor klinger det noget hult at forringe sådanne vigtige institutioner for demokratisk dannelse med milliardbesparelser.

Så kære Merete Riisager. Du skal behandles med respekt og lyttes til - ligesom alle andre. Men, hvis vi skal sikre en tilpas høj kvalitet i undervisningen på de danske gymnasier – hvis vi skal sikre både uddannelse og dannelse, så skal der ikke spares mere. Så skal omprioriteringsbidraget afskaffes.