Anders Thorsen

Blog

De unge har fattet budskabet: Deres mistrivsel er deres eget problem!

Desværre mener alt for mange unge, at de selv har ansvaret for at håndtere stress, angst og depression. Det kan vi voksne ikke være bekendt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg elsker Ungdomsparlamentet! Det er et fedt arrangement, som Folketinget afholder hvert andet år. Her indtager elever fra hele landet samt Grønland og Færøerne Christiansborg for at arbejde som politikere for en dag. De skal samarbejde med hinanden og vaskeægte folketingspolitikere om lovforslag, de selv har stillet. I år var jeg så heldig at have tre elever med, så jeg kunne følge med fra første tilskuerrække i folketingssagen.

Et af forslagene fra de unge parlamentarikere handlede om at indføre et nyt fag i skolen: Mental sundhed. Begrundelsen for det var, at alt for mange unge kæmper med stress, angst og depression. Det måtte der gøres noget ved, så et mental-sundheds-fag ville kunne give børn og unge redskaber og kompetencer til, hvordan de kan håndtere al den stress og mistrivsel.

Da der skulle stemmes om forslaget, sad jeg der på tilskuerrækkerne og hviskede til mig selv: ”Stem nu nej, stem nu nej, stem nu nej…” Men ak, 129 stemte for forslaget og 30 imod. 20 hverken for eller imod. Et overvældende ja, der viser, at de unge for længst har fattet budskabet fra samfundet: At deres problemer er deres eget, individuelle ansvar! Har du et problem? Så må du nok hellere få noget mindfulness. Eller psykologsamtaler eller til sjælesorg med en gymnasiepræst. Eller som de unge fra Folketinget: At få et fag i skolen, så de selv kan lære at håndtere problemerne.

Anders Thorsen

Jeg er uddannet lærer fra Læreruddannelsen i Aarhus i 2012 med linjefagene dansk, samfundsfag og geografi. Jeg arbejder i udskolingen på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, og derudover blander jeg mig ofte i debatten om skole og uddannelse i Danmark. Min debatbaggrund er fra Politikens Debattør- og kritikerskole i 2013 og CEVEA's Lærer og meningsdanner i 2016. Twitter og Instagram: @AndersRegnar

Børn og unge har værdi, fordi de præsterer

Det gør mig både vred og ked af det, at vi individualiserer de unges problemer. Vi symptombehandler nemlig. Det må da være os, de voksne, der i stedet tager ansvaret på os og gøre noget ved selve sygdommen; nemlig de rammer for skole, institutioner og uddannelse, der er en stor årsag til, at så mange unge mistrives.

Fra børnene begynder i børnehave, skal de leve op til læreplaner. Så skal de bestå sprogprøver for at få lov til at starte i skole. Derefter skal de igennem den ene nationale test efter den anden, uddannelsesparathedsvurderinger, ligesom deres karakterer får større og større betydning for deres uddannelsesvalg. Shit is real.

Derefter skal igennem en ungdomsuddannelse, hvor det er vigtigere at vælge fag, som giver det bedste karaktersnit, end at vælge det, de interesserer sig for, så de til sidst kan tage en uddannelse med et adgangskrav på 12,3. Hvorfor? Fordi de skal ud som de gode skatteborgere, så de kan tjene til konkurrencestatens videreførelse. Konsekvensen? Stress, depression og mistrivsel.

Vi voksne skal tage ansvaret

Vi har altså skabt et system, hvor børn og unge konstant bliver målt på, hvad de præsterer – at de har værdi i kraft af det, de præsterer. Tro mig, de har fanget budskabet. Det viser forslaget fra ungdomsparlamentsdagen.

Når det er vi voksne, der har skabt systemet, er det også os, som har ansvaret for at løse det. Det må aldrig blive de unges ansvar! Derfor kan det kun gå for langsomt med at få gjort op med uddannelsesparathedsvurderinger, nationale tests, mislykket inklusion og andre ting, der er med til at skabe præstationssamfundet. I stedet skal vi flytte fokus til de gode relationer og værdifulde fællesskaber, som er det, der for alvor skaber trivsel for børn og unge.

Jeg håber sådan, at mine kommende elever også kommer med til ungdomsparlamentet om to år. Jeg vil glæde mig til at se stoltheden i deres øjne, når de træder op på Folketingets talerstol. Men mest af alt vil jeg håbe, at deres lovforslag handler om, at det er de voksne, der skal tage ansvaret for børn og unges mistrivsel!

Powered by Labrador CMS